Da Trine Birch Hvid sidste år fik tilbud om at flytte ind i en almen bolig i landsbyen Knebel ved Nationalpark Mols Bjerge og med udsigt over Kalø Vig, var hun ikke det mindste i tvivl om at takke ja til at flytte ind.

”Jeg er selv opvokset på Mols, og jeg ønskede, at min søn på nu fem år skal have det samme skønne, frie børneliv, som jeg selv har haft,” siger hun og nævner, at hun opdagede, at hun havde boet i akkurat samme hus som barn. 

”Da jeg blev vist rundt, oplevede jeg, på lidt forunderlig vis, at huset trak i mig, og min mor kunne så fortælle, at vi faktisk havde boet i huset, da jeg var helt lille,” fortæller Trine.

Et familieliv i frihed og tryghed. Med skovbeklædte bakker. Nær et læskende hav med sæler og havkajakker. Gennemsyret af et stærkt fællesskab. Sådan lyder nogle af de elementer, der skaber en daglig glæde i Trines liv.

”Som barn i Knebel kan du have friere rammer end så mange andre steder. Du vokser op i et naturskønt og rart lokalområde med masser af tryghed, og hvor du som barn selv kan gå i skole og til fritidsaktiviteter,” fortæller Trine videre og tilføjer:

”Som forældre er det dejligt med de trygge ramme. Det er meget værdifuldt, at jeg ved, at der altid er naboer og et bagland, der ved, hvem min søn er, og hvor han hører til. De står klar til at hjælpe ham, hvis han en dag måtte få brug for det. Hvis min søn pludselig står et sted med en punkteret cykel, er der mennesker, der vil hjælpe.”

Netop en usædvanlig høj livskvalitet er Trine ikke ene om at opleve i landsbyen Knebel i Syddjurs Kommune. En ny undersøgelse fra Realdania viser nemlig, at netop Knebel, der i 2024 havde 639 indbyggere, topper listen over danske byer med den højeste livskvalitet.

Mens den gennemsnitlige livskvalitet i Knebel er 8,35 på en skala fra 1 til 10, er den gennemsnitlige livskvalitet blandt alle danskere på 7,51, og det er i høj grad stærke fællesskaber, der er med til at skabe trivslen.

Som undersøgelsen slår fast, øges den oplevede livskvalitet markant, ”hvis man går fra kun ”at tale med naboer mindre end en gang om måneden” til ”at tale med naboerne næsten hver dag”.

Molsværket er en fællesskabs-turbine

En fællesskabs-turbine. Det er beboernes uformelle kaldenavn til byens kulturhus Molsværket, der åbnede i april 2024 og lige siden har været et levende mødested i Knebel med alt fra strikkecaféer og fredagsbarer til fællesspisning.

Molsværket binder Molsskolen og en eksisterende hal sammen med et nyt børnehus, idrætsfaciliteter, fælleskøkken, kontorpladser, præstekontor, hyggekroge og udearealer.

”Knebel kan jeg godt anbefale,” siger 15-årige Jos, mens han slænger sig i kulturhusets loungeområde sammen med kammeraterne Lukas, Felix og Valdemar. De sidder med hver deres bærbare pc.

”Vi arbejder på en skoleopgave, og så får vi lov til at sidde her. Vi bruger huset til rigtig meget. Hver fredag spiser os fra niende for eksempel sammen med fjerdeklasserne. Vi mødes i huset på kryds og tværs. Det er hyggeligt,” fortæller Jos.

Er det en overraskelse for jer, at en undersøgelse nu udpeger Knebel som Danmarks lykkeligste by?

”Nej, ikke specielt, her er dejligt,” svarer Jos, mens de andre drenge nikker.

I Knebel siger alle ”hej” til alle

Trine går forbi drengene. ”Hej,” siger hun, og drengene hilser igen.

Intet usædvanligt i sådan en hilsen.  I Knebel siger alle ”hej” til alle. Sådan er det at bo i den lille landsby på Mols.

”Det er jo megahyggeligt at bo herude, og vi har de seneste år fået en lang række tilflyttere, som har pustet lidt til områdets mere kulturelle fællesskaber. Her er noget for alle. Det er rigtig fedt,” siger Trine, der før har boet i både Odense, Aarhus og Sydney i Australien.

”Da min søn var spæd, boede vi i Sydney. Jeg studerede på universitetet. Det var under corona, og jeg oplevede at være isoleret. Så jeg begyndte at trække mig hjemad til de trygge fællesskaber. Det var svært at have et lille barn uden at have familie og netværk tæt på mig,” fortæller hun.

Storbylivets mange muligheder slår ikke naturens ro, mener Trine. Hun arbejder som pædagog i børnehuset i Molsværket, og når hun går hjem fra en travl arbejdsdag, hjælper naturen hende til at blive mentalt nulstillet.

”Naturen er en healende kraft, der hjælper mig til at slappe af. Når jeg for eksempel sidder i min sofa om aftenen og kigger ud på en fantastisk solnedgang, falder mine skuldre ned. Naturen giver vores liv en meget værdifuld ro og rytme,” siger Trine.

”Mit MC-kaldenavn er Biker Rotten”

Vrooouuum… Larmen fra Peter Mikkelsens skinnende sorte motorcykel og naboens kaglende høns konkurrerer om opmærksomheden.

”Mit MC-kaldenavn er Biker Rotten,” griner Peter.

Han er formand for Djursbo’s Afdeling 111 med lejemål i både landsbyerne Knebel, Tirstrup og Balle.

Selv bor Peter i Knebel. Han er ansat i vand- og spildevandsselskabet AquaDjurs i Mørke og er en af del af ledning- og brøndafdelingen, der lokaliserer og reparerer huller og utætte kloakker. Kaldenavnet Biker Rotten ligger derfor lige for.

”Vi er en flok gutter fra området, der en gang om ugen mødes til en svømmetur i svømmehallen i Ebeltoft eller til en tur på vores motorcykler. Efter svømme- eller køreturen er det tid for en burger og en halv fadbamse. Så er vi blevet tørre i halsen, og der skal hygges,” fortæller Peter og nævner, at han overraskede de andre ved pludselig at investere i motorcyklen og et motorcykelkørekort.

”Jeg havde altid sagt, at jeg ikke skulle køre motorcykel, men de ævlede løs om de her fede køreture, og til sidst overgav jeg mig. De har helt ret i, at det er umanerligt fedt at køre rundt – især i vores område. Vi kører de fedeste ture,” fortsætter han.

Det var i 2019, at Peter flyttede ind i sin almene bolig i Knebel. Året før var han blevet skilt, og huset var blevet solgt. Siden har han været gældfri, og nu kan han prioritere sig selv.

”Det giver en stor økonomisk frihed at bo alment. Jeg har ingen uforudsete udgifter og skal ikke selv hoste op, hvis der sker noget med huset,” slår Peter fast.

Hver dag kører han til og fra hjemmet i Knebel og arbejdspladsen i Mørke. Begge veje kører han langs havet ved Kalø Vig.

”Naturen findes vist ikke meget smukkere end her. Ja, storbylivet er da fedt, men efter tre dage skal jeg altså hjem igen,” siger Peter, der kalder Naturpark Mols Bjerge for Knebels guldæg.

”Naturen og fællesskabet er vel det, der gør os til noget særligt,” fortsætter Peter og forklarer videre:

”Det er vel rigtig positivt for mange af os, at vi kender hinanden så godt og har gjort det i årevis, og så ligger det i os, at vi hjælper hinanden. Vi har mange frivillige i byen, og vi tænker nok ikke så meget over, når vi giver en hånd med. Det er bare noget, vi gør!”