Da Cecilie Bock skrev sig op til de nybyggede boliger i Tømmerup Parken, opdagede hun ikke, at hun også havde markeret, at hun ønskede at bo i et generationshus. I dag er hun glad for det.

Bo Godt er blevet inviteret indenfor hos Cecilie. Børnene er i vuggestue, og Cecilie byder på kaffe og kage ved det runde spisebord. Vi skal tale om, hvordan det er at bo tæt sammen som familie.

”Jeg opdagede ikke, at jeg havde sat kryds ved generationshus, og jeg anede faktisk ikke, hvad det var,” griner Cecilie, mens hun napper en kanelsnurre og kigger på sin mor, Nanna.

Et særligt bånd

Mor og datter har altid haft et tæt forhold, og det er tydeligt, at deres bånd er særligt. Cecilie, 36 år, voksede op som enebarn på Østerbro sammen med sin mormor og mor, Nanna Bock.

”Jeg havde længe tænkt over, hvordan jeg kunne få min mor til at flytte herud på Vestamager. Min kæreste er vokset op her, og hans familie bor lige i nærheden. Det ville betyde meget for mig, at min mor også var tæt på. Jeg var dog lidt bekymret for, om hun ville falde til her, når hun ikke kender så mange,” fortæller Cecilie og kigger på Nanna, der hurtigt maner bekymringerne til jorden.

”Jeg har altid været åben for forandringer og nye oplevelser, og jeg er faldet rigtig godt til. Det er en stor glæde for mig at kunne følge mine to børnebørn tæt,” fortæller 74-årige Nanna, der efter mange år som projektkoordinator hos Rambøll og sluttede sit arbejdsliv som SOSU-assistent i 2015. I dag nyder Nanna livet som folkepensionist.

Selvom Nanna og Cecilie nu bor dør om dør, har de ingen faste regler for, hvordan og hvornår de ses. De respekterer hinandens liv og behov.

”Vi sender som regel en sms, hvis vi lige skal mødes til en kop kaffe,” fortæller Cecilie, og Nanna tilføjer:

”De unge har travlt med arbejde og små børn, så hvis jeg får et nej til kaffe, er det helt okay. Det forstår jeg fuldstændig. Min dag går ikke med at vente på, at Cecilie og familien kommer hjem. De har deres eget liv, men jeg er der, hvis de har brug for mig, og jeg ved, at det også gælder den anden vej.”

Drømmer om et fælles mødested

Tømmerup Parken er nyopført, og udearealerne er endnu ikke helt færdige. Lige nu er der vilde blomster og en sø til regnvandsopsamling.

”Jeg håber, vi får et fælleshus. Vi mangler et sted, hvor vi kan lave aktiviteter sammen med naboerne,” siger Cecilie, der er uddannet pædagog og arbejder som støtte- og samværskonsulent i Tårnby Kommune. Hun har mange idéer til, hvordan et fælleshus kan bruges af både børn og voksne.

”Det kunne være så fedt med et fælles sted, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Jeg tror, at det vil styrke vores fællesskab,” fortæller Cecilie, der vil gøre afdelingsbestyrelsen opmærksom på, at man netop nu kan søge Realdania om hjælp til et mødested.

Læs om, hvordan du kan søge hos Realdania.

Ingen stor ekstraregning

Både mor og datter sætter pris på at bo alment. Det er en tryghed at kunne ringe til ejendomskontoret, hvis der opstår problemer, og så er der det med B-ordningen - nederst i artiklen kan du læse om B-ordningen.

”Det er en kæmpe lettelse, at vi har B-ordning her. En lille del af huslejen går hver måned til istandsættelse, når vi engang flytter. Så undgår vi en stor ekstraregning til maling og gulvafhøvling. Det er rart at vide,” siger Cecilie, der planlægger at blive boende i mange år endnu. Uanset hvad vil familien blive boende i området. Nanna derimod har tænkt sig at blive boende resten af livet.

”Min lille hund, Louis, og jeg flytter ingen steder. Her er så dejligt; jeg har en lille have, naturen, svømmehallen og offentlig transport i rimelig afstand. Det kan ikke blive meget bedre,” lyder det fra Nanna.