Der er dyb fokus og stålsatte blikke blandt de fremmødte unge studerende, der har fundet vej til den gule pavillon, som står i midten af boligområdet Stjernen i Frederiksberg. De fleste læser til eksamener her tidligt i maj måned, men deres stress forplanter sig ikke til den rutinerede lektiehjælper Thorkel Bering, som roligt tager fat i det ene emne efter det andet og guider de håbefulde studerende gennem de snirklede opgaver.

Investering i fremtiden

“Det er ikke kun uddannelse, men også dannelse,” fortæller Thorkel, mens han sidder i solskinnet udenfor. Jasmin nikker ivrigt, mens hun fortsætter sætningen: “Det handler ikke kun om 10 og 12-taller, men også om en investering i fremtiden,” siger Jasmin, der selv håber på at kunne komme ind på tandlægehøjskolen efter gymnasiet.

Frirum til fordybelse

Jasmin startede selv med at komme i lektiehjælpcaféen, da hun gik i 6. klasse. For hende har det været et frirum, hvor hun kunne fordybe sig i sine lektier og finde sparring med Thorkel og hans tidligere kollega Jon.

Lektiehjælpen er de sidste par år blevet skåret i finansieringen, så nu er Thorkel eneste mand på broen – og det er skidt for de unge, mener han. “Det, vi gør her, er at give de unge en chance for at komme med på vognen. Sådan skåret ind til benet, så udligner vi de sociale og uddannelsesmæssige forskelle, der er her i området,” siger han og peger på, at investeringer i fremtiden ikke altid kan ses i nutiden.

“Jeg møder stadig nogle, der kom her, da de var helt unge, og som fortæller, at uden vores støtte i lektiehjælpscaféen ville de ikke have kunnet tage en videregående uddannelse.”

Når Thorkel selv beskriver sit virke, kan han heller ikke lade være med at gå tilbage i rollen som den skolelærer, han er til daglig. “Hvis man bruger aktantmodellen, så er jeg hjælperen, der får heltinden Jasmin til at nå sine mål.”