Nina Kanstrup Kjær tager imod i spisestuen i sin lyse lejlighed. Hun underviser på Niels Brock, og selvom eksamensperioden er lige på trapperne, har hun sagt ja til at få Bo Godt på besøg på sin hjemmearbejdsdag. Vi er i hjertet af Vanløse, i en fireværelses lejlighed med højt til loftet, kunst på væggene, en designerstol i stuen og nips og grønne planter i vindueskarmene.

"Lejligheden har engang været et tørreloft, og jeg synes, at de skrå vægge gør den enormt hyggelig. Jeg elsker lysindfaldet fra de skrå vinduer og alle de små kroge – og jeg føler virkelig, det er min lejlighed. Jeg har boet her i 29 år, så lejligheden har været min faste base gennem voksenlivet. Mine tre børn er vokset op her, og da mine børns far og jeg blev skilt for 14 år siden, kunne jeg blive boende, selvom jeg kun stod med én indkomst. Nu er to ud af tre børn flyttet hjemmefra, og jeg har fået mit eget arbejdsværelse. Men jeg kan ikke rigtig slippe min vane med at sidde her ved spisebordet, når jeg arbejder hjemmefra," griner Nina – og kaster et blik på computeren, der ligger på spisebordet.

Et populært kvarter i Vanløse  

Ninas lejlighed ligger i en velholdt rød murstensbygning fra 1931. 

"Jeg er så heldig at bo midt i et af de mest populære kvarterer i Vanløse. Det tager fem minutter at gå ned til Damhussøen herfra, og området her er en blanding af almene boliger og store huse, som er steget rigtig meget i værdi i de år, jeg har boet her," fortæller Nina. Og tilføjer:

"Da mine børn gik i den lokale folkeskole, talte man om ’lejlighedsbørn’ og ’villabørn’ her i området. Der herskede nok nogle fordomme omkring det at bo alment – men jeg har aldrig selv oplevet fordomme. Mange mennesker synes, det er spændende, at jeg har valgt at bo på denne måde – for blandt dem, jeg møder i mit netværk, er det ikke så almindeligt at bo alment. De fleste, jeg kender, har købt eget hus eller lejlighed – så nogle gange føler jeg mig lidt anderledes."  

Vokset op i ’det almene’

Nina Kanstrup Kjær har boet alment hele sit liv, og hendes personlige historie er på mange måder historien om den almene boligsektor.  

"Jeg er vokset op i et stort boligbyggeri i Ballerup, som mine forældre flyttede til, da jeg var fire år gammel. Grantoften hedder det, og jeg flyttede først væk fra området, da jeg var 25 år gammel," siger Nina.

"Det var et område i udkanten af Ballerup med eget indkøbscenter, kirke, daginstitutioner og skole. Jeg husker det som et sted med masser af børn, legepladser og grønne områder - men der skete noget med området op igennem 1980’er og 1990’erne. Mange familier, der fik råd til at købe hus, flyttede væk derfra – og beboersammensætningen ændrede sig. I dag har området ikke et ubetinget godt ry, men nogle gange handler det også om, at et sted får et dårligt ry. Jeg har gamle folkeskolekammerater, der stadig bor i området – og som er rigtig glade for det," siger hun.

Vild med beboerdemokrati  

I starten af 1970’erne kom der en lov om, at beboerne skulle være med til at bestemme i den almene sektor, og Ninas far var en af de første, der engagerede sig.  

"Han brændte virkelig for beboerdemokrati, og det smittede af på mig," siger Nina begejstret.

Hvad er det, du synes, beboerdemokratiet kan?

"Man kan være med til at træffe beslutninger, der har betydning for ens hverdag. Her, hvor jeg bor, har vi for nylig haft et stort gårdprojekt – og som medlem af gårdudvalget var jeg med til at foreslå, hvordan gården skulle se ud. Jeg har aldrig haft behov for at have min egen have, men jeg nyder at kunne gå ned i vores gård, der er blevet en oase af blomster og hyggelige siddepladser. Med støtte fra Horfor har vi også fået lavet skybrudssikring, så vi slipper for flere oversvømmelser i kældrene," fortæller Nina.

Hvad er det bedste ved at bo alment?

"Jeg kan godt lide at bo et sted, hvor ingen skal tjene penge på beboerne. I løbet af de seneste år har huslejen fået et nøk opad på grund af stigende renovationsudgifter, men det kan stadig godt hænge sammen for mig at bo her med én indkomst," siger Nina. Og taler videre:   

"Når jeg taler med unge mennesker, der bor her i København i privat udlejning til en tårnhøj husleje, så er der mange, der siger, at de ville elske at bo i en almen lejlighed. Men som min ældste søn siger: ’Alle steder er der jo 20 års ventetid’. Sådan var det ikke, da jeg flyttede ind her – det var nemt at få en lejlighed."

"Der bor mange forskellige mennesker i det almene – og der har også boet nogle sjove typer her. Jeg har dog altid haft gode naboer, og det har også gjort, at jeg har haft lyst til at blive boende gennem alle de år," siger Nina. Der tilføjer:

"Som en del af huslejen bliver der sat penge ind på en konto til forbedringer, så når jeg trænger til at få malet eller ordnet gulve, er der penge til det. Og hvis der er problemer med afløb, punkterede ruder eller andet, ringer jeg bare til ejendomskontoret. Her er servicen upåklagelig, så det er da ren luksus."