Det var en kaotisk tid i 2011. Maja Petersen var blevet skilt fra børnenes far, og familien skulle finde en ny hverdag. Børnene på fem og syv år boede på skift en uge hos deres far og en uge hos Maja. I de uger, hvor børnene boede hos Maja, var dagene hektiske. Maja var butiksbestyrer i en isenkræmmer på Frederiksberg, og butikkens åbningstider passede rigtig dårligt for en alenemor.

Kaffe på kanden

Midt i alt kaosset bankede Hanne Sørensen på døren, klar med kaffe på kanden og hjemmebagt kage til sin nye nabo.

”Børnenes far og jeg skiltes som rigtig gode venner, og vi har altid hjulpet hinanden. Det kan lyde som en kliche, men det er sådan, det er. Men den formiddag, hvor Hanne stod der i døren og tilbød sin hjælp, var det som om, at nu kunne jeg sænke skuldrene. Jeg kunne mærke, at hun mente det oprigtigt,” husker Maja.

Blokkene i Brunevangen er bygget i 1954, og der er meget lydt mellem etagerne, og små børn, der løber og leger, kan være lidt af en mundfuld for underboen, og det gjorde Maja bekymret.

"Jeg husker, at jeg var den eneste i opgangen, der havde små børn, så jeg var rystende nervøs for, om mine børn larmede for meget," fortæller Maja. Hanne svarer hurtigt:

"Ved du hvad, vi skal alle have lov til at være her, og børn er børn. Det var overhovedet ikke noget problem," siger Hanne, der elsker børn og selv arbejdede som madmor i en børnehave, inden hun gik på pension.

Maja lægger ikke skjul på, at naboskabet med Hanne har haft stor betydning for den lille familie.

"Hanne, hvis jeg skal sige noget om, hvad der har betydet allermest for mig, så er det, at du altid har stået klar med din hjælp, uanset hvad. Da vi alle lå med corona og hostede og hakkede, handlede du for os og satte varerne udenfor på dørmåtten,” fortæller Maja.

Julebag med børnene

Majas forældre bor ikke i nærheden af Maja, så Hanne blev meget hurtigt familiens reservebedste.

”Jeg er elendig til at bage, men du har julebagt med mine børn. Vi har været på små ture sammen, og du har strikket trøjer til børnene. Du har været vores reservebedste," fortæller Maja.

"Hanne laver den allerbedste gammeldags mad. Jeg elsker altså din flæskesteg, Hanne," siger Maja, mens hun kigger på Hanne og mindes alle de gange, hvor de har siddet ude på altanen og bare sludret over et glas vin.

Hjælpen går begge veje

Hjælpen mellem de to naboer har altid gået begge veje, og Maja husker, at hun på et tidspunkt passede Hannes højtelskede undulat, Pjuske, mens Hanne var en uge på Kreta.

"Pjuske var en ældre herre, så jeg tænkte bare, at nu dør du fandeme ikke på min vagt," griner Maja.

Hanne kigger over mod vinduerne i den hyggelige stue. ”Det er da også dig, der har sat mine gardinstænger op, og du har også hjulpet mig, da jeg skulle have et nyt fjernsyn,” fortæller Hanne.

Indbrud hos Hanne

Hanne og Maja er enige om, at det er vigtigt at involvere sig i hinandens liv, når man bor så tæt. Det var netop den indstilling, der gjorde, at Maja en aften fik afværget et indbrud hos Hanne.

Maja hørte noget pusle ude ved hoveddøren. Hun listede ud og kiggede gennem dørspionen. Her så hun tre personer, der var ved at bryde Hannes hoveddør op. Maja vidste, at Hanne var til banko, så hun var ikke hjemme. Derfor begyndte Maja at banke hårdt på sin egen hoveddør, mens hun råbte, at hun ville ringe til politiet. Det lykkedes heldigvis at skræmme tyvene væk, og Maja fik ringet Hanne hjem fra bankopladerne.

"Ja, den episode glemmer jeg aldrig," fortæller Hanne, der med gru husker tilbage på dengang, hvor der havde været indbrud i lejligheden kort efter hendes mands død.

"Jeg kan bare huske, at jeg skreg. Alle mine smykker var stjålet. Smykker, som havde stor affektionsværdi for mig. Jeg havde fået mange af dem af min mand på vores rejser, så jeg blev virkelig ked af det. For det første var jeg stadig i sorg over at have mistet min mand, og nu var smykkerne med alle minderne også væk," fortæller Hanne.

I dag har hele boligafdelingen fået installeret dørtelefoner, så man ikke bare kan komme ind i opgangen uden at ringe på eller bruge en nøgle.

Omgivet af gode naboer

Hannes mand døde pludseligt i den lokale skøjtehal, mens Hanne var til afdelingsmøde. Hun husker tydeligt, da hendes søn pludselig kom ind til mødet. Hendes første tanke var, at hendes gamle mor var død, men det var ikke tilfældet. Det var Hannes mand, der var død. Han var faldet om med en blodprop i hjertet.

Den efterfølgende tid husker Hanne dårligt, for der var så meget praktisk, der skulle ordnes, og børn og børnebørn, der skulle tages hånd om. Heldigvis var hun omgivet af gode naboer.

"Vi havde rejst meget med nogle af naboerne fra de andre blokke. De var der for mig, da jeg havde allermest brug for det," fortæller Hanne, der stadig rejser med naboerne, og allerede nu har en tur til Kreta planlagt i kalenderen.

Det her med at engagere sig med naboerne er meget naturligt for Hanne. I stuen står en fin takke-tavle med en hilsen fra naboerne i opgangen, Kinga og Tonut, som skriver en sød hilsen, fordi Hanne har strikket en trøje til deres lille søn.

"Jeg har også altid deltaget i vores afdelingsmøder. Jeg har ikke selv siddet i afdelingsbestyrelsen, men jeg tropper op, når der er møder. Det er vigtigt, at man engagerer sig der, hvor man bor," lyder det fra Hanne.

Maja har brugt lejeloven

Sidste år valgte Maja at flytte tilbage til Amager, hvor hun oprindeligt er fra. Nu bor hun i Holdkærsager, som også er et alment boligkvarter. En bolig med egen have. Maja har brugt lejeloven, så hun har byttet sig til en anden bolig.

”Jeg har fået nogle rigtig søde naboer. Vi stopper op og får lige en hyggesludder. Min ene nabo er meget hjælpsom. Da jeg i sommer holdt studentergilde for min datter, så tilbød han straks, at han lige kunne lange et ekstra bord og stole ind over hækken. Det var virkelig sødt af ham,” fortæller Maja, der som tak for hjælpen sendte en tallerken med studenterkage retur til naboen.

Æblegrene og chinchilla

I Majas nye have er et stort gammelt æbletræ, og det har naboen også fået glæde af.

”Min nabo har en chinchilla, den elsker friske æblegrene, så vi har lavet en aftale om, at han går bare ind og henter nogle grene, også når jeg ikke er hjemme,” fortæller Maja.

"Jeg har været ude at besøge Maja i hendes nye lejlighed. Det er virkelig et dejligt sted, og så har hun fået den lille have, hun altid har ønsket sig,” slutter Hanne.

Her på Bo Godt deler vi ofte historier om naboer, der støtter hinanden. Nogle gange udvikler venskaberne sig naturligt, mens det andre gange kræver, at man selv tager det første skridt.

Nederst på siden har vi samlet flere historier om naboer, der har skabt fællesskaber.