Fem poser kartofler, flere kålblandinger og gule ærter til mange uger. Køleskabet er fyldt til randen efter nattens høst, da vi besøger 26-årige Magnus Nørgaard, der bor i lejlighed på Østerbro i VIBO’s afdeling 107. Han går i gang med at vise varerne frem. I nattens mulm og mørke har han rodet rundt i fire forskellige containere for at tanke op i køkkenet. Det har han gjort flere gange om ugen det sidste halve år, og resultatet er, at han ikke længere bruger penge på mad.

”Jeg køber kun vitaminpiller. Fordi jeg spiser vegetarisk, har jeg brug for B12,” siger han. Før havde han et madbudget på omkring 2.000 kroner om måneden. Det vil altså sige, at han kommer til at spare 24.000 kroner på mad, hvis han fortsætter året ud. Og det bedste er, at det er helt lovligt at spise supermarkedernes kasserede mad.

Gå på rov med en makker

Medmindre containerne befinder sig bag et indhegnet og aflåst område, er det ifølge Fødevarestyrelsen lovligt at skralde. Men det er en god ide at gøre det efter lukketid, anbefaler Magnus Nørgaard:

”Nogle butiksmedarbejdere synes, det er ubehageligt at møde skraldere. De kan finde på at påtale det, hvis du skralder tidligere på dagen. Og jeg bryder jeg mig heller ikke selv om at blive set. Samfundet ser lidt ned på skraldere, og jeg har ikke lyst til at blive sat i bås,” siger Magnus Nørgaard, der som regel skralder mellem kl. 23 og 4 om natten.

Hvis det er første gang, du skal besøge en container, kan du overveje at få en skraldemakker. På Facebook er der flere forskellige grupper for skraldere, og måske kan du finde den perfekte makker at gå på rov med. Sådan startede Magnus Nørgaard selv, og det gav en vis tryghed.

Det er en god ide at tage en tang og nogle handsker med. Og eventuelt håndsprit.

”Hvis du vil, kan du skralde guld. Det tager bare lidt tid at finde de gode steder,” siger han og understreger, at han personligt er ligeglad med, om det nogle gange er lidt ulækkert. ”Jeg lukker bare næsen og vasker hænder bagefter,” siger han.

Til gengæld har han et trick, der sikrer ham, at han kommer hjem med god mad. Han tjekker altid, om maden er lukket ordentligt til. Finder han glasdåser med for eksempel pesto eller pålæg, skal de klikke, når han drejer låget af. Og selvfølgelig spiser han aldrig mad, der har synlig mug. Men datomærker går han ikke så meget op i. Det gør Fødevarestyrelsen til gengæld. Står der ”Sidste anvendelsesdato” anbefaler de, at du smider maden ud. Ellers risikerer du at blive alvorligt syg. Til gengæld kan du sagtens spise mad med mærket ”Bedst Før” – så længe maden både lugter og smager fint.

Kød og mælk kan gøre dig syg

Det er vigtigt at være særligt opmærksom, hvis du skralder kød, fisk og mælk. Ifølge Fødevarestyrelsen kan netop de varer gøre dig syg, fordi bakterier, som for eksempel salmonella, kan vokse, når temperaturen er højere end i køleskabet. Derfor skal du sortere dine madvarer med et skarpt øje, når du skal skralde i sommermånederne, hvor vejret er varmest.

For Magnus Nørgaard er de høje temperaturer ikke det store problem. Han er veganer og spiser derfor hverken kød, fisk eller drikker mælk. Og selvom det begrænser udvalget, når han skal på rov i containerne, finder han altid nok mad til at sammensætte gode måltider til hele ugen. Og når der er mad i overskud, deler han det med venner og bekendte. For lysten til at bekæmpe madspild er netop en af de vigtigste grunde til, at han skralder sin mad.

Hvert år smider vi knap en halv million ton mad ud hjemme i vores køkkener, viser tal fra Miljøstyrelsen. Og hvis Magnus Nørgaard kan bidrage bare en smule til at vende den udvikling, er han tilfreds. Men han skralder også, fordi det giver ham flere penge mellem hænderne. For om lidt er han studerende på HF og senere søger han ind på studiet i kvantemekanik.

”Du skal lige se fryseren, før du går,” udbryder han og trækker lågen op. Flere skuffer er fyldt med frossen mango, som han skal lave smoothie af senere. Og frosne kartoffelbåde, der sammen med køleskabets mange bønner, broccoli og salatblandinger kan indgå i et solidt aftensmåltid. Velbekomme.