Da Lone i 1996 boede i en anden almen boligafdeling i Grenaa, stod afdelingen overfor en større renovering, der kom til at medføre en stor huslejestigning. 

”Som led i vores vedligeholdelse skulle vi have nye vinduer, men der var ikke en krone i henlæggelser. Det gjorde man ikke dengang. Jeg tror ikke engang, der var krav om det,” fortæller hun.

I dag er det anderledes. I den afdeling, hvor Lone nu har været bestyrelsesformand i ti år, bliver der henlagt 300 kr. pr. kvadratmeter om året:

”Vi har haft store udgifter til vedligeholdelse af dræn og kloakker, fordi en del boliger havde vand i kældrene. De er placeret et sted, hvor der engang var en sø, så det var nødvendigt at tørlægge området. Den manøvre har tømt vores opsparing lige p.t., men vi lægger jo hele tiden til side, så der kommer løbende penge på kontoen,” lyder det fra Lone, da hun hen over en kop kaffe og hjemmebagte cookies har lagt afdelingens regnskab frem på bordet.

Henlæggelser er ikke bare en udgift, men en form for økonomisk sikkerhedsnet, forklarer Lone:

”Jeg plejer at sige, at henlæggelser faktisk burde kaldes afskrivninger. For det handler om slid. Det må man jo betale for.”

Rygning slider også på økonomien

På det seneste har Lone og bestyrelsen også haft en diskussion om, hvordan beboernes adfærd kan påvirke økonomien – og dermed henlæggelserne.

”Vi har snakket om rygning i lejlighederne. Hvis man flytter ind i en nyrenoveret bolig og ryger indenfor, så slider det jo. Og når vedkommende flytter igen, skal der måske istandsættes for mange penge på grund af røg-lugt og vægge, der er blevet gule af nikotin. Det belaster henlæggelserne,” siger hun.

Bestyrelsen har derfor besluttet at stille forslag om, at man som beboer kan vælge, at ens bolig fremover skal være rygefri og få det skrevet ind i lejekontrakten.

Økonomisk tryghed i det almene

Selv betaler Lone omkring 2.500 kr. om måneden til henlæggelser via sin husleje.

”Det er mange penge i henlæggelser. Men til gengæld ved vi, der altid er penge på kontoen til de ting, der skal fikses,” siger hun og tilføjer:

”Jeg synes faktisk, det er en af de største fordele ved at bo alment. Der er styr på økonomien. Man behøver ikke selv optage lån eller holde styr på, hvad der trænger til en opdatering. Det sørger boligselskabet for. Det skaber tryghed, især når man bliver ældre.”

Lone har selv en fortid som bogholder og ved, hvor svært det kan være at gennemskue regler og økonomi.

”Der er jo også mange mennesker, som ikke kan finde ud af alt det med budgetter og lån. Så er det altså en stor lettelse, at man bare betaler sin husleje – og så bliver resten klaret.”

Derudover er der det aspekt, at med henlæggelser og dermed løbende vedligehold af boligerne, undgår man store huslejestigninger:

”Boliger, der løbende vedligeholdes, er sunde og gode at bo i. Men har man ikke henlagt nok, risikerer man at få en stor huslejestigning, når større projekter sættes i gang, og det er vi jo ikke interesseret i, vel,” siger Lone.

Et solidt fællesskab – også når det regner

Henlæggelser handler ikke kun om penge, men også om fællesskab og solidaritet, mener Lone:

”I løbet af en boligafdelings levetid bor der mange mennesker i bygningerne, og det er rimeligt, at alle over tid bidrager til deres vedligeholdelse – også dem, der bor der, mens bygningerne stadig er nye, og udskiftning af bygningsdele ikke er nødvendig,” siger hun.

Ved at henlægge løbende og dermed lade huslejen stige en smule hvert år sikrer man, at alle beboere gennem tiden bidrager til, at bygningernes stand forbliver god og robust.

”Vi er alle i samme båd. Det går jo ikke, at dem i stuen ikke vil have nyt tag, fordi det kun regner ind hos dem, der bor øverst. Næste gang er det måske dem selv, der får brug for hjælp. Så vi skal passe på hinanden – og på vores boliger.”