”Jeg er vokset op med, at de voksne hele tiden talte om, at vi skulle passe på vores miljø. Ozonlaget var ødelagt, og vi skulle sikkert til Mars for at kunne leve videre,” siger 24-årige Emilie Flindt, der som bestyrelsesmedlem bakkede op, da en nabo foreslog at få en sø midt i boligafdelingen Glumsøparken i Brønshøj.

Hun læner sig ind over det, der med fagtermer bliver kaldt for vandhullet. Hun kigger efter insekter i sit fiskenet. Haletudser, guldsmede og frøer bor under vandspejlet, og sommerfugle flakser rundt over det blanke blå. Det er den 100 kvadratmeter store naturskov med vildt krat og døde træstammer, der er med til at tiltrække insekter.

”Børn skal lære om dyr, insekter og vores miljø i en tidlig alder. Her kan de gå ned og se, hvordan små dyr bevæger sig i vand og græs og på den måde lære om biodiversitet,” uddyber Emilie Flindt og forklarer, at ordet biodiversitet dækker over liv i vandet, i luften og på jorden. Længere nede i artiklen kan du læse om, hvordan du selv kan få en sø i dit boligområde. 

Hun peger på en stor trækasse. Her gemmer sig fiskenet og andre redskaber, som Københavns Kommunes Lokaludvalg har doneret. En lille lås sikrer, at redskaberne er skjult for nysgerrige sjæle. Kun boligafdelingen og de nærliggende skoler har adgang til kassen.

Smaragd-edderkop, kejserguldsmed og vandrøver. Det er blot nogle af de eksotiske navne på insekter, der har fundet vej til søen i Glumsøparken.
Foto: Mathias Pape / PKP Regnvandsteknik

Vandhul skal inspirere boligafdelinger

Ideen til projektet kom fra beboeren Bent Lorentzen, der er uddannet miljøbiolog:

”Jeg bekymrer mig over, at verdens dyre- og plantearter er ved at blive udryddet. Vandhullet er et lille økosystem, der kan give flere dyrearter. Det løser selvfølgelig ikke klimakrisen. Men det kan inspirere andre boligafdelinger,” siger Bent Lorentzen, der har doneret 100.000 kroner af egen lomme til projektet. Det er lige så mange penge som boligafdelingen selv har betalt. Resten af midlerne kommer fra kommunens biodiversitetspulje.

Projektet passer ind i KAB’s grønne strategi, der har fokus på mere vild natur, forklarer Martin Tofte. Han er driftschef i SAB, der er en del af KAB:

”Vi kan allerede se, at det giver en stor værdi. Mange beboere bruger søen. Det er både vores egne beboere og skolen, der kommer forbi med børnene. Men også familierne fra både afdelingerne og villakvartererne i området,” siger han.

Søen er afløser for en stor bar græsplæne, der sjældent inviterede til snak. Nu vrimler beboerne omkring søen. De falder i snak og kigger efter liv under vandoverfladen.

Vild natur gør driftens arbejde lettere

Da ideen blev præsenteret på afdelingsmødet, var både beboerne, bestyrelsen og driften begejstrede. Martin Tofte fra SAB kunne godt lide tanken om at gøre en indsats for miljøet. Og tanken om, at det nye udeareal ikke krævede mere arbejde fra driftens side, var en stor fordel.

Græsset omkring søen skal have lov til at vokse vildt og kræver derfor færre timer med plæneklipperen. Faktisk mener Martin Tofte, at driften har fået lidt mindre at lave på grund af det nye projekt:

”I gamle dage talte vi om, at den vilde natur var vedligeholdelsesfri. Men det er der intet, der er. Men det er lettere at vedligeholde vild natur end en gammel græsplæne, og søen passer stort set sig selv,” siger han.

En gang imellem smider forbipasserende ting i søen, og så skal driften på arbejde. Men det sker meget sjældent. Boligorganisationen har fået lavet en vedligeholdelsesplan for det nye område, og de anbefaler andre at gøre det samme.

Ingeniører søgte fonde for SAB

Selvom SAB var med på ideen fra begyndelsen, tog det mere end et år at komme i gang med at bygge det nye vilde område op. Til et ordinært afdelingsmøde i 2021 dukkede beboerne Bent Lorentzen og Emilie Flindt op med tegninger og ord, der beskrev deres grønne drømme for fremtiden.

I første oplæg drømte idemanden også om solfangere og et lille vandfald. Men pengene fulgte ikke med. Beboerne var positive overfor ideen. Men der skulle være styr på økonomien, før de kunne gå i gang med at gøre projektet til virkelighed.

Efter mødet gav SAB og bestyrelsen sig i kast med at få skaffe penge til projektet. De hev et rådgivende ingeniørfirma ind over. KPK Regnvandsteknik hjalp med at søge fonde, og pludselig var der råd til det nye udeareal.

”Man kan sagtens søge fonde selv. Men arbejder man på et stort projekt som det her, vil jeg anbefale, at man samarbejder med ingeniører eller andre fagpersoner,” siger driftschef Martin Tofte.

Arbejdet tog kun et halvt år

Der gik et år, før forslaget igen blev taget op på det årlige afdelingsmøde. Tiden blev brugt på at få lavet tegninger og beregninger. Og på at søge fonde. Denne gang blev forslaget vedtaget med stort flertal. Arbejdet gik i gang med det samme og allerede et halvt år senere var området klar til brug.

Beboerne blev indkaldt til indvielsesfest i september 2023 og fik samtidig en introduktion til, hvordan de kunne få mest muligt ud af det nye vilde grønne.

”Hele projektet gik rigtig hurtigt, når man tænker på, at vi skulle søge fonde, skaffe penge og få alle beboerne med på ideen,” siger Martin Tofte, der mener, at de mange arbejdstimer, der er brugt på at planlægge området, er det hele værd.