Hvert år rammes 12.000 danskere af en blodprop eller blødning i hjernen. Her kan du møde én af dem – og få historien om, hvordan et særligt naboskab faktisk kan være livsvigtigt.

Han er både frisk som en havørn, hurtig i replikken og skarp som en halogenpære, så det er faktisk svært at tro på, at 90-årige John Duus hele tre gange har været ramt af en blodprop i hjernen. Men den er god nok. Alle tre gange har hurtige reaktioner hos folk omkring ham været med til at redde hans liv og førlighed – og de to seneste tilfælde har det endda været samme mand: Flemming Biirsdahl, som bor et par etager under Duus, som han kaldes, i Øbrohus på Østerbro i København.

”Hvis det ikke havde været for Flemming, så havde jeg været aske i havet i dag,” erklærer Duus, som slet ikke er i tvivl om, at han skylder naboen og vennen meget.

1 1 2 og afsted med blå blink

Vi spoler tiden tilbage til en tidlig eftermiddag i 2018. Duus føler sig noget ved siden af sig selv. Han er svimmel, skidt tilpas og har ondt i hovedet. Han har også svært ved at rejse sig fra sofaen, og derfor ringer han til Flemming for at aflyse en aftale, de har lidt senere på dagen.

”Det ligner ham ikke, så jeg vælger at kigge op til ham. Jeg har en nøgle til Duus’ lejlighed, så jeg låser mig selv ind,” siger Flemming, inden Duus afbryder:

”Ja, du valser bare ind ad døren,” griner han.

Men den eftermiddag i 2018 er der desværre ikke så meget at grine af. Flemming, der har en baggrund som militært uddannet paramediciner, kan med det samme se, at noget ikke er, som det skal være hos vennen, og han gør derfor det eneste rigtige i situationen: Ringer 1 1 2 med det samme.

Lige så besværlig som altid

På hospitalet viser det sig, at Duus har en blodprop i hjernen. Den har ramt det samme sted, som han også havde fire år tidligere. Derfor indlægges han på hospitalet og gennemgår bagefter et genoptræningsforløb, han er heldigvis i stand til at vende tilbage til lejligheden på Østerbro og livet i fulde omdrejninger.

Men fem år senere, den 13. september 2023, gentager historien sig: Duus er utilpas, og denne gang bliver han nervøs. Han tror ikke, at det er en blodprop igen, men noget er helt klart rigtig galt fat, så han ringer til Flemming, som igen vælger at aflægge vennen et besøg.

”Jeg kan jeg se, at han ikke er sig selv, så denne gang vælger jeg at ringe til lægen. Men han har ikke konsultation om onsdagen, så vi må have fat i en anden læge, og selvom Duus er noget modvillig, får jeg ham slæbt ind i bilen og kørt afsted med ham. Han bliver sendt videre til Bispebjerg Hospital, og der kan de se, at den er gal igen,” siger Flemming.

For tredje gang har Duus fået en blodprop i hjernen. Denne gang er han indlagt i næsten fire uger og starter bagefter endnu et rehabiliteringsforløb, hvor han i starten end ikke kunne holde om en kaffekop med sin venstre hånd. Men efter to måneder er Duus igen tilbage, og han kan heldigvis ikke mærke forskel på hverken fysik eller forstand fra før.

”Nej, han er lige så besværlig, som han altid har været. De siger, at folk ændrer sig efter en blodprop i hjernen, men det gælder ikke ham der,” griner Flemming og stikker en albue i siden på vennen.

Et særligt forhold

Der er ingen tvivl om, at de to herrer har et særligt forhold til hinanden. De har en fælles fortid i forsvaret og er begge meget aktive i boligforeningen, hvor de bor og har en fælles ambition om at skabe en landsby i byen.

”Vi har et særligt fællesskab her i ejendommen og har en regel om, at man skal hilse på alle, vi møder på gangen. Det er dejligt at have nogle mennesker rundt om sig, som man kender og snakker med,” siger Flemming.

Man kan med rette tilføje, at det ikke kun er dejligt – det kan helt bogstaveligt også være livsvigtigt.