Den 27. september 2024 stod regnen igen ned i stænger over Vejle. Dagen efter rapporterede TV2 Vejret, at vandstanden i Vejle Å nu stod mere end to meter over normalen. Endnu en gang var kældrene i Afdeling Enghaven i Vejle Midtby oversvømmet. Og endnu en gang måtte beboerne de følgende dage, grædefærdige, i gang med at smide ejendele, ødelagt af vandmasserne, i containeren. Det var anden gang på mindre end et år.

"Det har været slidsomt for de mennesker, der bor der. Så vi valgte at lave et arrangement, der handler om fællesskab og glæde, fordi de har været så hårdt ramt. Socialt ansvar er jo en del af vores DNA."

Pia Lyngdrup Nedergaard er direktør i ØsterBO i Vejle, og hun taler passioneret om det, fællesskaber kan, når mange løfter i flok – og om den ensomhed og udsathed, der kan blive resultatet, hvis man ikke aktivt plejer netop dét fællesskab.

Arrangementet, hun taler om, opstod i et samspil med Nortec, en privat servicevirksomhed i Vejle, som også har et fokus på at arbejde for sociale fællesskaber sideløbende med deres kommercielle forretning, der omhandler vaskeriløsninger og el-ladepladser. 

Medansvar og fællesskaber

I dagens anledning er der arrangeret fællessang i det fine gårdanlæg imellem de tre boligkarreer. Bagefter serveres der pizza og sodavand i vaskekælderen. Hele ideen er, at konceptet er skørt nok, uformelt nok, til at blive det lille puf, der kan få Enghaven ud af den negative spiral, hvor ingen længere har overskud til at kende hinanden, og ensomhed kan blive resultatet.

Med hjælp fra Nortec har afdelingen fået renoveret vaskekælderen og lavet en lille hyggekrog med caféstemning, stole, et lille bord og en boghylde i et forsøg på at skabe en ramme og give afdelingens beboere en hjælpende hånd i retning af mere fællesskab og medansvar over for hinanden i hverdagen.
"Min drøm er jo, at beboerne tager det her puf som en anledning til at lære hinanden bedre at kende på kryds og tværs, så flere fællesskaber kan opstå," som Pia Lyngdrup Nedergaard formulerer det.

For Jacob Sonne, direktør for bæredygtighed og relationer hos Nortec, handler det om at styrke fællesskaberne i vaskerierne rundt omkring i boligforeningerne. Med mere end 35 år på bagen som leverandør af professionelle vaskeriløsninger til boligforeninger, er der en vis erfaring med fællesskaber hos Nortec at trække på – simpelthen fordi fællesskaberne i vaskerierne allerede er der.
"Folk mødes typisk, når de vasker deres tøj, og der er efterspørgsel på fællesskaber. Og nu prøver vi bare, så vidt muligt, at understøtte det ved at skabe hyggelige og rare rammer. Hvis man har mere lyst til at være der, møder man også nogle flere mennesker."

Oversvømmelser og nye initiativer

Fællessangen er nået til "Den danske sang er en ung, blond Pige", og den indledende tilbageholdenhed er ved at være sunget væk, godt hjulpet af det lokale Apollokor og deres korleder, Alberto Orlando Malisani.

Jette Yde har boet i Enghaven i 15 år og nåede at tænke, at det da var meget vand, der kom den dag i september sidste år, da vandet begyndte at stige op af kloakkerne.
"Det har været frygteligt. Så mange af vores ejendele gik tabt. Vandet stod over en meter i kælderen." Det er ubehagelige minder, men for Jette Yde er pizza og fællessang et kærkomment plaster på et åbent sår – også selvom det kun er et plaster. For lige om lidt bliver det efterår igen, og nervøsiteten for endnu en oversvømmelse er ikke langt væk. "Men vi føler os set," som hun siger.

Mere end noget andet er der i Jette Ydes øjne brug for en ny beboerbestyrelse. Folk er blevet ligeglade, og det er Tordenskjolds soldater, der har trukket læsset i de seneste mange år. Og da de blev trætte, kom der ingen erstatning. Der er brug for en bestyrelse, der kan sætte aktiviteter i gang. Men måske kan mindre også gøre det. En idé til et opslag i opgangene om organiserede gåture ryger over bordet og gribes positivt af alle. Jette Yde fortsætter: "Det er svært, men det her arrangement har været fantastisk godt gjort. Jeg har nydt det."

I vaskekælderen bliver der gået flittigt til pizzabakkerne, og mens nogle trækker ud i solen og spiser pizzaen dér, bliver andre hængende i det lille cafémiljø og taler fællesskab. En telefon trækkes frem, og kalenderen konsulteres. "På torsdag klokken halv fem tager jeg kaffe med. Ses vi der?"