"Ved du hvad, Eva, du fik fat i mig, da jeg havde allermest brug for det," siger Anne.

Sætningen hænger i luften, for Eva bliver rørt.

Det er onsdag, og duften af kaffe og nybagt brød fylder Ådalsparkens beboerhus. Stemningen er varm, og lyden af dæmpet samtale breder sig i rummet. Bogreolerne frister med romaner og krimier, og byttereolerne rummer alt fra hjemmestrikkede vanter til brætspil – små vidnesbyrd om fællesskabet.

I det store beboerlokale er Blå Time i gang. Kaffen skænkes, og osten og det hjemmebagte brød går rundt. Snakken flyder frit. En dame viser et billede af sit barnebarn på mobiltelefonen, mens de andre kigger nysgerrigt med.

Blå Time er mere end en samling – det er et sted, hvor nye relationer opstår, og fællesskabet vokser. Her er plads til både alvor og latter. Blå Time begynder klokken 14, men allerede lidt over klokken 13 tropper de første op. For der skal hygges – og måske kan de hjælpe med at sætte kaffekopperne på bordet.

Blandt de fremmødte sidder Eva og Anne – to af de faste beboere, der ofte dukker op, når der er Blå Time. Sådan har det ikke altid været. Det var et tilfældigt møde i REMA 1000, hvor Eva inviterede Anne med ned i beboerhuset.

"Jeg var ikke et godt sted i livet. Jeg havde mistet min mand gennem 53 år, solgt huset og var flyttet til Ådalsparken. Det var en stor livsomvæltning, og jeg var et sted, hvor jeg næsten ikke kunne kende mig selv. Men Evas udstrakte hånd tændte noget i mig," fortæller Anne, der først var en smule skeptisk, men hvis positive sind heldigvis hurtigt fik hende på andre tanker.

Ny pige i klassen

Første gang Anne mødte op til Blå Time, havde hun sommerfugle i maven. Det føltes som at være den nye pige i klassen, men her var Eva heldigvis hurtig til at tage affære.

"Vi aftalte, at jeg hentede Anne nede foran hendes opgang, så hun ikke skulle komme alene første gang," fortæller Eva og fortsætter:

"Vi er faktisk gode til at hente hinanden eller følge hinanden hjem, hvis nogen har brug for det. Det skal aldrig være grunden til, at man ikke møder op."

Brænder for fællesskabet

Eva er en drivkraft i Ådalsparken sammen med alle de frivillige i beboerhuset, der hver dag gør et kæmpe arbejde. Hun har boet i afdelingen i over 20 år og været en central figur i utallige initiativer. Når noget skal sættes i gang, er hun sjældent langt væk.

Men ikke alt har været let. På et tidspunkt var der tale om at sløjfe beboerhuset – hjertet i fællesskabet. Det kunne Eva og de andre frivillige ikke lade ske. De mobiliserede beboerne, kæmpede for deres samlingssted og sikrede, at huset stadig står som et fristed for alle, der har brug for et åndehul. Beboerhuset rummer blandt andet bogreoler, spilleaftener, fællesspisning og værksted. Til beboerhuset hører også en have, hvor beboerne mødes og griller i sommermånederne.

"Vi har fået skabt liv med en masse forskellige arrangementer og sørger for at sprede budskabet på Facebook. På husmøderne deler vi idéer, og ofte opstår nye initiativer helt spontant, når vi er sammen. Det har krævet en kæmpe indsats fra alle de frivillige, men heldigvis er vi gode til at dele opgaverne, og vi har et rigtig godt samarbejde med ejendomskontoret," fortæller Eva.

Møder man Eva, mærker man straks hendes engagement. Hun har en varme i øjnene og en oprigtig interesse for mennesker. Hun vil have alle med, og hendes begejstring smitter.

”Jeg oplever, at mange starter med at deltage i én aktivitet, men hurtigt får lyst til at være med i flere. Når man først har lært nogle at kende, bliver det nemmere at deltage," fortæller Eva.

Nærvær, åbenhed og samvær

Eva får kuldegysninger, når hun hører ordet 'ensomhed'. Hun oplever, at det kan få dem, der føler sig ensomme, til at føle sig endnu mere udenfor eller forkerte. Samtidig kan det forstærke tabuet og gøre det sværere at søge fællesskabet.

”Jeg bryder mig ikke om ordet 'ensomhed'. For mig handler det om fællesskaber. Ja, fællesskab kan mindske ensomhed, men det opstår ikke som en kamp mod noget – det opstår gennem nærvær, åbenhed og samvær,” siger Eva bestemt.

Eva har arbejdet med børn og unge det meste af sit arbejdsliv, og her blev hendes passion for fællesskaber vakt - og det har fulgt hende hele livet.

”Den erfaring, jeg fik i mit arbejdsliv, har jeg taget med ind i mit privatliv – og nu i mit seniorliv. Jeg elsker, at vi kan skabe noget sammen. Alle har noget at byde på,” siger hun med et grin.

Ny fællessang

Blå Time byder på mange forskellige aktiviteter – fra spændende foredrag til hyggelige udflugter. I dag er der dog noget helt særligt på programmet: Beboerne skal skrive en ny fællessang. Sangglæden er stor, og både gruppens egen gamle fællessang og klassikeren ’Se, nu stiger solen’, fra Højskolesangbogen fylder rummet med stemningsfulde toner.

Da spørgsmålet kommer op om, hvilke ord beboerne forbinder med Blå Time, falder svarene hurtigt, og snart flyver ordene gennem rummet:

"Vi hygger os, venskab, nye venner, Anne Hagemeisters hjemmebag, åbenhed, plads til alle, og vi hjælper hinanden."

Alle ord, som kan opsummeres i ét: Fællesskab.