Hvem tømmer de almene dødsboer uden pårørende? Det vil Bjarne Rasmussen fra Aalborg gerne vide. Bjarne bor alene, og han er ikke i tvivl, ”vi skal turde tale mere om døden,” siger han.

1.123.807 danskere bor alene. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Én af dem er Bjarne Rasmussen på 64, der bor alene i sin almene bolig i Aalborg.

”Jeg er glad for at bo her i Aalborg, men jeg har længe spekuleret på, hvad der kommer til at ske med min bolig og mine ting, når jeg ikke er her mere. Det er et vigtigt emne, synes jeg. Vi skal turde tale mere om døden, og det, der følger med,” siger Bjarne Rasmussen, der bor i boligselskabet Alabu Bolig i Aalborg.

Vi skal forholde os til døden

En særlig hændelse i Bjarnes liv var med til at lære ham, at det er vigtigt at forholde sig til døden.  

”Da min mor var 58 år, fik hun en hjerneblødning. Hun overlevede heldigvis, men den hændelse fik mine forældre til at tale om døden og de praktiske foranstaltninger, der følger med. Da min mor gik bort fem år senere, var det midt i sorgen trods alt en lettelse for min far, at de to forinden havde talt om døden. Og på samme vis da min far døde, bare tre år efter min mor, var det en lettelse, at han forinden havde fortalt om, hvordan han ville have sin afsked,” siger Bjarne Rasmussen.

Bjarne regner ikke med at efterlade sig nogen pårørende. Derfor har han også længe ledt efter svar på, hvad der helt praktisk sker med ham og hans ejendele, når han engang ikke er her mere.

Hvem tømmer hans bolig? Og hvad bliver der af hans ting?

For at svare på det har Bo Godt talt med Anni Pedersen, der er jurist hos BL – Danmarks Almene Boliger og ekspert i dødsboer.

Hvem tømmer et alment dødsbo uden pårørende?   


Hvis der ikke er pårørende efter afdøde eller andre, der står afdøde nær, der kan tage sig af dødsboet, kan skifteretten beslutte, at det er boligorganisationen, der skal tømme og bortskaffe lejerens indbo, fortæller jurist Anni Pedersen.

Boligorganisationen har i denne situation ret til at modregne udgifterne i indskuddet, eller at rejse et krav mod boet for udgifterne. Er der tale om et bo med begrænsede midler, har boligorganisationen kun indskuddet at holde sig til.

Dog kan boligorganisationen komme ud for, at der ikke er indskud til at dække alle udgifter, ved både tømning, rengøring og istandsættelse. I det tilfælde har boligorganisationen, herunder boligafdelingen, udgiften, fortæller jurist hos BL – Danmarks Almene Boliger, Anni Pedersen. 

Boligselskab: ”Det sker med jævne mellemrum”


Vi har talt med Boligselskabet AAB Aarhus for at høre, hvordan de håndterer almene dødsboer uden pårørende. Ifølge boligselskabet oplever de med jævne mellemrum, at beboere går bort uden at efterlade sig pårørende.

I de tilfælde opstarter boligselskabet deres normale procedure for dødsboer, fortæller jurist hos AAB Aarhus, Lea Maria Kristiansen.

”Vi får verificeret dødsfaldet, opsiger boligen og afventer skifterettens stillingtagen til, hvorledes boet skal behandles,” siger hun.

I nogle tilfælde, uagtet om der er pårørende, vurderer Skifteretten, at boet er uden værdi, og at boligselskabet derfor skal tømme dødsboet.

”I de tilfælde, hvor vi er nødt til at tømme, rekvirerer vi et rengøringsfirma til den opgave. Inden rengøringsfirmaet tømmer, bliver der naturligvis foretaget en ekstra screening af, hvorvidt der er indbo, som umiddelbart vurderes at have værdi eller affektionsværdi. Disse ting opbevares, og der gives besked til vores kontaktperson. Ofte er det dog indbo, som skønnes uden værdi, og dette bortskaffes derfor,” fortæller Lea Maria Kristiansen, jurist hos AAB Aarhus.

Begraves eller kremeres?

Der skal ikke kun tages stilling til, hvad der skal ske med afdødes bolig og indbo. Det skal også besluttes, hvordan der skal tages afsked med afdøde.

I de tilfælde, hvor afdøde ikke efterlader sig pårørende, eller de pårørende ikke kan eller ønsker at stå for begravelsen eller bisættelsen, overtager afdødes bopælskommune forpligtelsen. Det kaldes også en ”offentlig begravelse”.

Kommunen er i det tilfælde forpligtet til at arrangere begravelsen med respekt for afdødes eget ønske om henholdsvis kremering eller kistebegravelse. Hvis afdøde har øvrige ønsker til begravelsen, efterleves de kun, hvis afdøde efterlader sig en formue, der kan dække udgifterne.

I den forbindelse har det haft stort betydning for Bjarne Rasmussen fra Aalborg, at han opdagede hjemmesiden Minsidstevilje.nu.

”Jeg har længe spekuleret på, hvor meget man kunne få indflydelse på sin afsked. Der er mange spørgsmål at tage stilling til. Vil jeg begraves eller kremeres? Have blomster på kisten? Og kan jeg selv vælge en bedemand på forhånd?” siger Bjarne Rasmussen og fortsætter.

”Jeg opdagede hjemmesiden Minsidstevilje.dk ved et tilfælde. Der kan man udfylde sine ønsker til sin afsked. Det var en svær ting at gøre, og jeg måtte også holde pauser undervejs. Men nu er jeg bare glad for, at mine ønsker ikke ender på en seddel i min kommode, som ingen får læst,” siger Bjarne Rasmussen og håber, at kommunen vil imødekomme hans sidste vilje.