Hvor tit du bør vaske sengetøjet, afhænger af dig, din hverdag og dem, du deler sengen med. Her får du inspiration til at finde en rutine, der giver både ro i sindet og en frisk, ren seng at sove i.

Man hører ofte, at det er en god idé at vaske sengetøj hver eller hver anden uge – og det er også, hvad de fleste danskere gør i praksis. Ifølge en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Videncentret Bolius, skifter 7 ud af 10 danskere sengetøj med denne hyppighed. Det tyder på en generel bevidsthed om vigtigheden af at holde sengen ren.

Men hvis sengetøjet ikke er synligt beskidt, og ingen i husstanden døjer med allergi eller astma, er det faktisk ikke nødvendigt at vaske det så ofte. For mange kan det derfor give mening at vurdere behovet fra gang til gang i stedet for at følge en fast tidsplan slavisk. Der findes ikke én universel tommelfingerregel for, hvor ofte man bør skifte sengetøj. Vaner, livsstil og husstandens sammensætning spiller en stor rolle.

Hvor ofte skal sengetøjet egentlig vaskes?

Hyppigheden afhænger af flere faktorer, blandt andet:

Med andre ord: Brug dine sanser som pejlemærke. Hvis sengetøjet lugter, føles fedtet eller ser nusset ud – så er det tid til at skifte det.