Gå-klubben startede under corona-nedlukningen. Maja og hendes mand Svend sad i deres rækkehus og følte sig lidt oversete. Hver dag lagde de mærke til en ældre dame, der gik en tur forbi huset med rollator.
”Vi sad jo her i vores lille firkant og skulle holde os for os selv, og så snakkede vi om, hvor skønt det kunne være, hvis vi kunne følges med hende og få andre med – selvfølgelig med afstand,” siger Maja Christensen.
Og sådan blev det. I dag går Maja og Svend Christensen hver tirsdag kl. 9:30 tur med den ældre dame og andre fra området. Bagefter drikker de kaffe sammen i fælleshuset eller på terrassen udenfor.
”Spadsereturen er rigtig lækker, men det vigtigste for os allesammen er samværet bagefter. Der bliver virkelig snakket og grinet. Det er så dejligt, og der er så god stemning,” siger Maja Christensen.
Bankede på og stak de andre en flyer
Maja og Svend bor i almene seniorboliger i Petersminde i Åbyhøj udenfor Aarhus. Deres boligselskab AL2bolig hjalp med at lave en flyer om gå-klubben, og Svend bankede på hos beboerne i de 25 andre rækkehuse i afdelingen og gav dem flyeren.
”Alle syntes, at det var en hammergod ide. Så var vi spændte på, om der i det hele taget kom nogen, men vi var 14 den første dag, og det syntes vi var fantastisk,” siger Maja.
Deres boligselskab havde fået støtte fra BL’s Vær Med-pulje til at bekæmpe ensomhed efter corona. Boligselskabet skabte også kontakt til beboere i andre boligafdelinger, der sørgede for at lægger flyers i postkasserne der. I dag deltager beboere fra 4 afdelinger.
Man kan være med uden at gå
De har været oppe på 24 deltagere i gå-klubben, og der kommer nye ansigter til hele tiden. Turen er cirka 2 kilometer. Nogen går længere, hvis de har lyst. De mødes i al slags vejr. Man kan også deltage i samværet uden at gå tur. Det gør Maja for tiden, da hun skal have en ny hofte.
”Jeg har boet et andet sted før, hvor vi også var mange, der gik tur, og når vi kom tilbage, blev vi spredt for alle vinde. Vi fik ikke det sammenhold, vi får ved at sidde en time sammen bagefter og snakke,” siger hun.
Ingen penge involveret
Det koster ikke noget at være med i gå-klubben, og der er ingen kaffekasse eller kontingent. Beboerne sørger selv for at tage kaffe, kage eller boller med til et fælles bord.
”Jeg er bange for, at hvis vi begynder at blande penge ind i det, så er der nogen, der hopper fra, og det vil jeg ikke have. Så er det nemmere at sige: Nu er vi ved at løbe tør for kaffe, og så er der en, der byder ind og tager en pose med næste gang,” siger Maja.
”Vi synes, det er dejligt, at vi har fået det sammenhold. Det er livsbekræftende, når man kommer op i vores alder, og der egentlig ikke er så meget, vi foretager os. Tilbuddene er der jo, men så skal vi ind til byen. Det er så hyggeligt, at vi kan være der, hvor vi bor,” siger Maja.