Hvis du kører bil, har du måske bidt mærke i, at benzinpriserne rundt omkring på de forskellige standere er blevet højere og højere. Spørgsmålet er, hvordan du får brændstoffet til at række længst muligt?



Bo Godt har bedt chefinstruktør hos FDM Sjællandsringen Søren Holten Jacobsen komme med sine 10 bedste råd.

Vælg det høje dæktryk

”Vi anbefaler, at man altid kører med høje dæktryk, der er angivet ved din bil, især på baghjulene. Hvis du fx er ude til en familiefest, og der er tre unge mennesker, der vil have et lift på bagsædet, så er det vigtigt, man har det høje dæktryk. Det er ikke farligt at køre med det efter specifikationerne høje dæktryk, men det kan være farligt at køre med for lavt dæktryk. Derudover kan for lavt dæktryk koste noget på rullemodstanden og dermed på brændstofforbruget. Det kan koste fem procent ekstra at køre med for lavt dæktryk.”