Bo Godt har samlet 10 stauder, som vil gøre noget godt for biodiversiteten i din have, uanset om du har en lille eller stor have.
Mange insekter – som vilde bier og sommerfugle – er afhængige af særlige planter for at finde nektar og pollen. Ved at plante hjemmehørende stauder kan du give naturen en hjælpende hånd. Stauderne bidrager med præcis den føde, insekterne har brug for – både den rette type og på det rigtige tidspunkt. Og som en ekstra bonus vender stauderne trofast tilbage år efter år og skaber liv i haven sæson efter sæson.