Grøntsagerne har stængler, der er røde som kirsebær. To naboer sidder på hug og trækker bladbeder op af jorden. De skal samle råvarer ind til gårdbutik og fælleskøkken.
”Jeg skal have fingrene i jorden. Selv på en gråvejrsdag som i dag, er det dejligt at mærke vinden i ansigtet og være aktiv,” siger 40-årige Line Trofod og maser grøntsagerne ned i en stor spand. For seks år siden flyttede hun ind i Karise Permatopia, der er et bæredygtigt bofællesskab på Sydsjælland.
Her er målet at være selvforsynende. Og kroppen måtte i gang med træning for at kunne klare det hårde fysiske arbejde. Udover høsten skal hun have fingrene i komposten, køkkenhaven og en bunke administrativt arbejde.
Enkel livsstil på landet
Sammen med manden kom hun fra en lejlighed i København. Hun havde lige været på barsel med parrets første barn og drømte om en mere enkel livsstil uden fokus på penge og forbrug.
”Det er hårdt at sidde i byen i en lejlighed og høre nyheder om klimakatastrofer i fjernsynet. Det er svært at gøre noget, og når jeg går på gaden, handler det hele om shopping.”
I bofællesskabet fandt familien den livsstil, de drømte om. De fik mulighed for at dyrke egne grøntsager, der ikke krævede transport tværs over landet. De fik fællesspisning. Og en vindmølle, der leverer strøm til vaskeriet og jordvarmen i boligerne.
Familien startede i en lille andelsbolig. Men det føltes forkert at være bundet til et lån. Og da coronakrisen kom, mistede manden arbejdet, og det gjorde boligsituationen mere sårbar. Derfor solgte de andelen og flyttede ind i en af bofællesskabets almene lejeboliger i stedet. Her fik de flere rum og slap for at skylde penge i banken.
Drømmen om et huslån
”Nu kan vi få boligstøtte eller flytte med tre måneders varsel, hvis der kommer endnu en livskrise. Vi har mere plads – men ikke flere udgifter,” siger Line Trofod, mens hun skærer hjemmedyrkede grøntsager ud i den højloftede lejebolig. En larve har fundet vej til grøntkålssalaten. Hun fjerner den i et snuptag.
Lejeboligen giver Line Trofod mere tid. Hun arbejder deltid i en projektansættelse. Fritiden bruger hun i marken, på at skrive bøger og på ”gratis glæder”. Hun tager i skoven og til vandet sammen med manden og resten af familien, der tæller to piger på fem og otte år.
”Jeg er vokset op med en drøm om et huslån og en ide om, at man skal knokle i et fuldtidsjob for at tjene penge til at betale sit lån af. Men mine kreative projekter kræver tid,” siger Line Trofod og peger pludseligt op mod himlen: ”Se lige det flotte fugletræk. Og de store rovfugle, der cirkler rundt om.”
Den tid, lejeboligen har foræret hende, bruger hun også på at skabe et solidt fællesskab. Hun har været med til at renovere den lade, beboerne bruger til fællesspisning. Hun har plantet træer, og i foråret var hun med til at anlægge 70 lange bede på marken.
”Fællesskabet betyder meget for min livskvalitet. Når vi arbejder på projekter sammen, bliver vi hurtigere venner. Vi mødes dagligt på kryds og tværs. Derfor føler jeg mig aldrig ensom,” siger Line Trofod, der har næsten alle sine venner i bofællesskabet. De har en bogklub. De tager i teatret sammen, og når nogle er syge, kommer naboerne med mad fra fælleskøkkenet.
Bofællesskabet i Bullerby
”Da min yngste er spæd, bliver min mand rigtig syg og skal hentes af en ambulance. Han har blindtarmsbetændelse. Naboerne hjælper med at køre ham frem og tilbage til hospitalet, fordi jeg er i barselssengen.”
Vigtigst af alt løfter fællesskabet, når det gælder pasning af børnene. Line Trofod kalder det for ”Bullerby-idyl,” når de små ben løber frem og tilbage mellem husene.
Line Trofod tager kun sjældent toget ind til København. Storbyen larmer, og butikkerne udstiller den nyeste mode, som hun gerne vil være fri for. Fordelen ved at bo på landet er, at det ikke kræver den nyeste Levi’s jakke.
Den nærmeste by Karise har to genbrugsbutikker og to blomsterhandlere. Der er ingen modebutikker, og det smitter af på pengepungen, mener Line Trofod, der slutter med et opråb til beboere, der vil spare penge:
”Flyt på landet og langt væk fra butikkerne. Find nogle ligesindede at spejle dig i, så du ikke behøver at leve op til de seneste modefænomener. Det gælder også møbler, legetøj og indretning.”