Venskaber er vigtige for vores trivsel, men hvordan knækker man koden og går fra nabo til ven? Bo Godt har mødt iværksætter, forfatter og foredragsholder Frederik Svinth til en snak om at skabe venskaber der, hvor vi bor.

Du har sikkert prøvet at ringe på naboens dør for at låne en kop sukker, mens du træder dig selv over tæerne og tænker for dig selv: ‘Gid jeg kunne blive inviteret ind på en kop kaffe.

"Venskaber i nærmiljøet betyder noget særligt, fordi vi bliver mødt der, hvor vi har vores hjemmebane," fortæller Frederik Svinth, der gennem de seneste 10 år har holdt over 800 foredrag om venskab og ensomhed.

"Da min kone og jeg for nogle år siden boede i Aarhus, kendte vi kun to andre beboere i opgangen: Gamle Gerda og vores underbo. Vi hjalp ofte Gerda med at bære de tunge indkøbsposer op ad trapperne, og da min kone skulle føde, var det underboen, der kørte os på hospitalet – vi havde ikke bil, og der var ikke tid til at tage bussen," smiler Frederik Svinth og tilføjer:

"Det ligger naturligt for os mennesker at tage ansvar for dem, der bor tæt på os, og derfor er det også oplagt at knytte venskaber der, hvor man bor."

At gå fra nabo til ven

Mange almene boliger har et indbygget fællesskab. Måske mødes man til loppemarked i gården én gang om året eller hænger ud ved den lokale fodboldbane.

"Det at møde hinanden i uformelle rammer er det perfekte sted at tage de første skridt mod et nyt venskab," fortæller Frederik Svinth. Ud over at holde foredrag har han også skrevet bogen ’Venner for livet’, hvor han dykker ned i, hvordan man skaber de venskaber, man har brug for i sit liv.  

"Vi lever i en tid, hvor vi har en forventning om, at alting skal være let – men det at få nye venner er ikke let."

Det kan ifølge Frederik Svinth være enormt sårbart at gå fra: ’Det var hyggeligt at sidde ved siden af dig til markedsdagen’ – til: ’Har du lyst til at komme hjem til mig og spise aftensmad?'

Ja, hvordan undgår man, at det bliver akavet – for hvad nu, hvis naboen siger nej?   

"Bare det, at du bruger ordet akavet, sætter hovedet på sømmet – for vi kunne jo også kalde det modigt. Hvis vi vil skabe nye venskaber, så kræver det, at vi tør sætte os selv på spil – der er ingen vej udenom. Hvis naboen takker nej til vores invitation, så er der nok en anden nabo, der takker ja. De fleste af os længes efter nære relationer, og det kan være godt at huske på, når vi træder derud, hvor det kan være lidt sårbart," siger Frederik Svinth.

Så hvordan kommer man over dørtærsklen og går fra nabo til ven?

Ifølge Frederik Svinth handler det først og fremmest at signalere, at man er venskabsparat.

"At være venskabsparat betyder, at du er bevidst om at signalere: ’Jeg er åben over for, at vi to skal blive venner.’ Det kan gøres på mange måder: Et nik og et ’godmorgen’ hen over cykelstativerne, en sjov bemærkning, når naboen går forbi med sit skrald – eller et ’Har du haft en dejlig weekend?" siger Frederik Svinth og tilføjer:

"Og så skal du sikre dig, at din nabo også er venskabsparat. At der er en kontakt, når I mødes – og at I har et eller andet til fælles, ud over at bo i den samme boligkarré."

Hvad skal man ellers have med i baghovedet, hvis man gerne vil have flere venner der, hvor man bor?

"Først og fremmest skal man acceptere, at det ikke er alle naboer og genboer, der skal blive gode venner. Vi har en tendens til at tænke, at venskabet er den eneste ’rigtige’ relation, men det at være en del af et fællesskab er også vigtigt for vores trivsel. Fællesskabet har en værdi i sig selv, og man kan sagtens mødes og have det sjovt i fællesskabet omkring sin bolig - uden at det nødvendigvis skal flyttes derover, hvor man besøger hinanden. Men hvis man øjner muligheden for mere, skal man også gribe den og gøre noget for det," lyder det fra Frederik Svinth.