Før du flytter ind i en almen bolig, skal du betale det, der hedder et beboerindskud. Det er et slags depositum, og det er forskelligt, hvor mange kroner det løber op i. Beløbet afhænger af størrelsen på din almene bolig. Sørger du for at passe godt på boligen, får du det fulde beboerindskud tilbage, når du engang flytter derfra.

Brug god tid på indflytningssynet

Når du flytter ind i boligen, bliver du kaldt ind til et indflytningssyn. Her skal du sammen med boligorganisationen gennemgå boligen for fejl og mangler. Har du overblik over boligens stand ved indflytning, forbedrer det dine chancer for at få dit beboerindskud tilbage.

Det er vigtigt, at du dukker op til aftalen, og at du sætter god tid af til gennemgangen. Sørg for, at flyttebilen ikke holder ude på gaden og dytter – fyldt op med alle dine ting.

Sammen med boligorganisationen kan du for eksempel holde øje med, om der er dybe ridser i gulvet. Kig boligen grundigt igennem og få alle fejl og mangler skrevet ind i indflytningsrapporten. Det er en god ide at tage billeder af de skader, I finder. Du kan også bede udlejer om at fotografere fejlene.

Selvom indflytningssynet er grundigt, bliver nogle fejl først opdaget, når du er flyttet ind i boligen. Heldigvis er der stadig mulighed for at give boligorganisationen besked – så længe du gør det senest 14 dage efter indflytning. Du skal bruge et ”fejl og mangel”-skema, som du sikkert har fået udleveret, da du flyttede ind. Du kan også hente skemaet på kontoret.

Forkert maling går udover beboerindskud

Før du giver dig i kast med at få boligen til at skinne af ny maling, er det en god ide at kigge i det, der hedder vedligeholdelsesreglementet. Her finder du regler for, hvordan du må behandle dine gulve, døre, lofter, paneler og fliser. Måske skal du male i en bestemt form for glans eller farve. Bryder du reglerne, går det udover dit beboerindskud.

Reglerne bliver besluttet på afdelingsmødet, og drømmer du om at ændre farven på de gamle fliser på badeværelset eller glansen på panelerne, kan du tage det op der og håbe på, at flertallet er enige med dig.

Du finder som regel reglerne på boligafdelingens hjemmeside, men du kan også spørge driften, viceværten eller ejendomsfunktionæren om hjælp til at finde dokumentet.

Mangler der informationer, skal du som udgangspunkt efterlade din bolig, som du overtog den. Men du kan også spørge boligorganisationen, om de vil komme ud til et før-syn, hvor I taler om, hvordan du skal efterlade din bolig, når du engang flytter derfra.

Istandsættelse – kend din ordning

Nu bliver det kringlet, så hold tungen lige i munden.

Der er to typer ordninger for, hvordan en almen bolig bliver sat i stand – en A- og en B-ordning. I din lejekontrakt kan du læse dig frem til, hvilken ordning du har.

Har du en A-ordning er lofter og vægge nymalede, når du flytter ind. Boligen er blevet gjort ren, og boligorganisationen har sat den i stand. Med en A-ordning betaler du selv for at vedligeholde dine vægge, gulve og andre overflader.

Har du en B-ordning, skal du finde malertøjet frem, når du flytter ind. Lofter, vægge, paneler og dørkarme vil se ud, som den sidste beboer efterlod dem. Boligorganisationen vil have fikset mislighold – som ødelagte paneler eller dybe ridser i gulvene. Efter indflytningssynet gør de rent, hvis boligen trænger.

Når du har en B-ordning, følger der en vedligeholdelseskonto med til boligen. Har dine vægge eller andre overflader brug for ny maling, skal du spørge udlejer, om du må bruge pengene fra kontoen til det.

Det er en god ide løbende at holde øje med, om boligen har brug for en kærlig hånd. Du kan undgå mislighold ved at tage det i opløbet – for eksempel ved at behandle dit gulv jævnligt og på den måde forebygge dybe hakker ned i træet. Ellers risikerer du at skulle bruge dit beboerindskud til at betale for skaderne.