Pas på dig selv og din pengepung, når du handler på nettet. Opdag fusk og svindel med fem simple guidelines fra forbrugerportalen forbrug.dk og test dig selv i sikker nethandel.

Varer, der aldrig dukker op, farlige kemikalier i kopivarer og alenlange leveringstider.

Der findes desværre et væld af måder, vi kan risikere at blive snydt på, når vi handler på nettet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag forbrugerportalen Forbrug.dk, hvor du altid kan søge råd som forbruger. De har samlet 5 vigtige råd til din nethandel, så du bedst muligt kan undgå svindel.

Spørgsmål du altid bør stille dig selv

Bagmændene bag de falske webbutikker bliver kun bedre til at få fupbutikkerne til at ligne helt almindelige webbutikker.

Vær altid ekstra på vagt, hvis du støder på dårligt maskinoversat sprog, skæve priser som for eksempel 517,97 kroner eller en sparsom "Om os"-side.

Det kan også være en god idé at slå webbutikken op i Trustpilot.dk, hvor du kan læse andre kunders oplevelser.

Stol ikke blindt på anmeldelserne fra Trustpilot, men medtag dem i din samlede vurdering af webbutikkens troværdighed.

Hvor meget ved du nu om nethandel? Prøv quizzen hos Forbrug.dk.