Diana sparer 500 kroner ekstra om ugen med omvendt madplan

22. mar 2022

Diana sparer 500 kroner ekstra om ugen med omvendt madplan

Spareekspert Diana Futtrup har vendt rådet om madplan på hovedet og sparer endnu mere ved at handle ind efter ’den omvendte madplan’.

Foto: Privat

Foto: Privat

Et af de mest udbredte spareråd for husholdningsbudgettet er at lægge en madplan og handle stort ind en til to gange om ugen. Spareekspert Diana Futtrup har vendt rådet på hovedet og sparer yderligere 500 kr. om ugen ved at handle ind efter ’den omvendte madplan’ i stedet.




Hvem: Diana Futtrup, 25 år, Skive, læser til socialrådgiver på tredje år

Familie: Kæresten Martin, der arbejder som pædagog på bosted, og deres tre drenge: Noah på fem år og de enæggede tvillinger Valdemar og Benjamin på tre et halvt år.

Hvor: Læs mere om Diana Futtrups sparetips til hverdagen på instagramprofilen: @spare.mor

Hvad er en omvendt madplan?

”Forskellen på en almindelig madplan og en omvendt madplan er, at jeg finder ud af, hvad jeg kan lave ud af de varer, der er billigst, i stedet for at starte med at tænke på, hvad vi har lyst til. I min familie har vi prøvet at bruge de klassiske madplaner. Vi fandt ud af, at vi købte alting til fuld pris, fordi man starter med at beslutte, hvad man havde lyst til, og så går man ud og handler. Så prøvede vi at gå ind i et supermarked uden at have planlagt på forhånd, hvad vi ville have, for at købe det, der var billigst. Sådan startede vores omvendte madplan. Vi handler uden en indkøbsliste, vi ser i stedet på, hvad der er af billige stop-madspilds-varer. Den anden dag fandt jeg fx 700 gr. koteletter til 18 kr., og så tænkte jeg: hvad kan jeg lave ud af det?”

Planlægger du så alle retterne nede i supermarkedet?

”Ja, i teorien. Da jeg havde fundet koteletterne, så besluttede jeg mig for at lave koteletter i fad. Til det skal jeg bruge cocktailpølser, det havde jeg hjemme i skabet, og jeg skulle have ris, så købte jeg det. Det kræver lidt, at man ved, hvad man har derhjemme af basisvarer, og hvad man mangler. Jeg planlægger, hvad vi skal have, mens jeg står nede i supermarkedet, og så køber jeg de supplerende ingredienser, mens jeg er der. Andre gange nøjes jeg med at købe det kød, der er på tilbud, og så tager jeg hjem og laver nogle retter ud af det, jeg har. Så bliver det nogle gange lidt sjove retter, men det fungerer.”

Hvor meget sparer du ved at bruge omvendt madplan i stedet for en almindelig madplan?

”Dengang jeg lavede de klassiske madplaner, handlede jeg ind for omkring 1.200 kr. om ugen, og det endte altid med, at vi smed en masse mad ud, fordi hverdagslivet kom i vejen. Det kunne fx være, vi blev inviteret på aftensmad et andet sted. Med den omvendte madplan handler vi ca. for 6-700 kr. om ugen. Så det er små 500 kr., vi sparer hver uge. Med den omvendte madplan smider vi heller ikke mad ud, fordi det er frosset ned i freezermeals, der kun bliver taget op, når vi skal til at spise det.”



Kan man købe ind til en hel uge med den omvendte madplan?

”I min familie har vi to faste dage om ugen, hvor vi handler ind. Det er søndag og torsdag/ fredag, men det skyldes blandt andet, at vi ikke har et særligt stort køleskab. Men i den her uge har jeg faktisk købt kød ind til en hel uge: Jeg købte en pakke koteletter til 17 kr., en pakke fars til 15 kr. og noget fiskefars til 12 kr.”<

 



Datovarer er billige, men kan ikke holde sig særlig længe. Hvad gør du med dem?

”Jeg fryser dem ned, for de kan selvfølgelig ikke holde sig hele ugen. Man kan enten fryse kødet ned, eller også kan man være kreativ og lave dem til freezermeals med det samme og fryse dem ned. Et freezermeal er en ret, som er halvt lavet, og som du først laver helt færdigt den dag, du skal spise det. Man kan fx brune kødet, tilsætte nogle rå ingredienser, og så laver man det først til en færdig kødsovs, når man tager det op. Det er ligesom gyros, du kan købe hos slagteren, hvor der er noget marineret kød med nogle grøntsager, som skal man selv smide på panden. Forskellen er bare, at du ikke betaler slagterpriser, når du selv laver det.”

Kræver det, at man kan alle mulige retter i hovedet?

”Jeg kan en masse retter i hovedet, men hvis man ikke kan det, så kan man lave en liste, man altid har i pungen. En liste, hvor der fx står fem mulige retter ud fra de forskellige kødtyper. Dvs. fem retter du kan lave med fiskefars, fem retter du kan lave med oksekød etc. Man kan jo også bare tage kødet med hjem og så beslutte sig for, hvad det skal bruges til.”

Du nævner kun kød, er alle dine indkøb centreret om det?

”Når jeg nævner kød, så er det fordi, kød er det dyreste produkt, hvis du køber det til fuld pris, dvs. at det er ved kødindkøb, du kan spare på madbudgettet. Grøntsager og dåseprodukter er ikke nær så dyre, heller ikke hvis du køber dem til almindelig pris. Når man køber stop-madspildsprodukter finder du den største besparelse på kødet. Man kan få kødet til at strække sig ved at spæde kødet op med grøntsager. Fx fik jeg fem poser freezermeals med kødsovs ud af et kilo fars, fordi jeg supplerede det med revet gulerod, kogte bønner, og hvad jeg lige havde.”



Kan man ikke lave omvendt madplan baseret på tilbudsaviser?

”I tilbudsavisen er der måske taget 30 procent af prisen på det kød, der er på tilbud. Hvorimod der på stop-madspildsprodukter er taget 60-70 procent af prisen.”

Hvor finder man de bedste, billigste tilbud?

”Normalt handler vi meget i Lidl, men det er ikke der, jeg går hen, når jeg skal finde stop-madspilds-tilbud, for de har aldrig mere end 30 procent af deres priser. Det er i Føtex, Netto og Rema 1000, man kan finde kød helt nede i pris. Man skal også være opmærksom på, at der er nogle helt bestemt tidspunkter, hvor man finder de bedste tilbud. Det er ikke mandag efter arbejde, du skal handle. Det er på ydertidspunkterne, du finder de bedste tilbud. Jeg ved fx, at Føtex er allerbedst søndag morgen og mandag morgen i mit lokalområde.”

Hvad er billigst: Too Good To Go eller Stop-Madspild?

”TGTG er helt klart det allerbilligste, især hvis du får en god pose. Den anden dag købte jeg en TGTG pose, hvor der næsten var et helt kilo oksebøffer og nogle vagtellår. Det ville være løbet op i over 200 kr., hvis jeg skulle købe det til fuld pris. Havde jeg købt det som stop-madspild, havde det måske kostet 100 kr., men jeg betalte 29 kr. for det. Der var faktisk også en fløde i posen. Men ved TGTG skal man indstille sig på, at man aldrig ved, hvad man får. Nogle gange får man en pose med fem yoghurt eller bananer. Så jeg laver tit en kombi af at købe TGTG-poser og stop-madspildsprodukter og spæder til fra mit lager.”