I de skæve huse bor de skæve eksistenser. Eskil Thylsterups job er at passe på dem og sørge for, at de finder tilbage til hverdagen efter at have boet på gaden eller levet med misbrug i deres liv.
Opgaverne er mange som social vicevært.
Alt fra skulle at skifte en pære til at en hjælpe en beboer ud af stofmisbrug, har Eskil Thylsterup af daglige pligter.
”Nogle dage skal jeg genskabe kontakten til forsvundne familiemedlemmer. Andre dage skal jeg sætte strenge på en guitar eller lave bål”, siger han.
”Forskelligheden er også det sjove ved jobbet. Jeg har en telefon, der altid virker, så mine beboere altid kan komme i kontakt med mig”.
En skæv bolig er et sted, hvor udsatte, der har haft hjemløshed eller misbrug inde på livet, kan bo uden at føle sig forkerte eller ved siden af.
De kan også bruge den skæve bolig som et slags springbræt til at komme i en ”normal” boligafdeling.
”Som social vicevært hjælper jeg mine beboere med det, de nu har brug for. Ofte er det problemer, der for os andre kan virke små, men som for dem er store, som for eksempel at skulle til lægen eller snakke med kommunen”.
Eskil Thylsterup er tilknyttet 3B's skæve boliger ved Valbyparken, kendt som Ved Krattet. Her har han ansvaret ti små boliger og de dertilhørende beboere.
Hør i videoen Eskil Thylsterup fortælle, hvorfor hans hjerte banker for de personer, resten af samfundet sjældent vil have med at gøre.