Video: Janes etiopiske naboer er blevet hendes nye familie

03. jun 2022

Video: Janes etiopiske naboer er blevet hendes nye familie

Jane Djurhuus lider af gigt, så hendes etiopiske naboer passer på hende, efter Janes egen familie er flyttet til København.

Foto: Andreas Holm Hansen

Foto: Andreas Holm Hansen

Ikke alle er begunstigede med to familier, men det er Jane Djurhuus fra Rødekro.

Hun er så heldig at have en biologisk familie i København og en etiopisk familie lige inde ved siden af. Jane Djurhuus naboer er nemlig mere end bare bekendte.

Fordi Jane lider af gigt og har svært ved at klare hverdagens små gøremål, er naboerne Tsega Kebede Nugusse og Beyene Gebray Tsefu uden videre begyndt at hjælpe hende. Og igennem denne daglige hjælp er et smukt naboskab blomstret op. 

”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem”, siger hun.

”Men jeg når aldrig at bede dem om noget, før de allerede har gjort det”.

Der er heller ikke det, Tsega Kebede Nugusse og Beyene Gebray Tsefu ikke gør for Jane Djurhuus.

De ordner ukrudt i haven, gør rent, skovler sne om vinteren, laver mad, passer hende, når hun er syg og så videre og så videre.

Jane Djurhuus kontaktede selv Bo Godt for at få lov til at hylde og takke sine naboer for alt det, de gør for hende. Se i videoen, hvordan det gik.