Video: Ailin hjælper de døende i deres sidste timer

29. jan 2022

Video: Ailin hjælper de døende i deres sidste timer

32-årige Ailin fra Brøndby er frivillig våger. Hun sidder hos de døende i deres sidste timer. 

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Hun har selv oplevet at være med, da hendes bedsteforældre gik bort. Hun var med, da de sagde farvel til livet, omgivet af den nærmeste familie.

Derfor er der heller ingen tvivl, når Ailin Musse fra Brøndby skal forklare, hvorfor hun har valgt at være frivillig våger: "For mig er det vigtigt, at ingen dør alene. Det kan mit hjerte slet ikke bære".

Det er Røde Kors der arrangerer og organiserer de frivillige vågere, som Ailin er en del af. Når hun kan, og det passer sammen med hendes arbejde hos politiet, tager hun en vågevagt hos en dødende borger i lokalområdet. 

"Man sidder hos dem, taler til dem, læser en bog og måske hører lidt musik - og holder dem i hånden. Jeg tror på de kan høre dig, selvom de ikke er vågne og til stede og bare ligger og trækker vejret". 

I godt halvandet år har Ailin været en del af vågerkorpset. Hun vil blive ved så længe hun kan få det til at hænge sammen med familie- og arbejdsliv, fordi det er så givende for de døende, men også for hende selv.

"Det er jo det sidste, du kan gøre for et menneske. Der er ikke mere".

Se videoen med Ailin herunder. 

Hvis du vil vide mere om at være våger, så klik dig videre til Røde Kors' hjemmeside her.