Karen på 66 år: "Flyt, før det er for sent"

19. apr 2022

Karen på 66 år: "Flyt, før det er for sent"

Da hun blev enke, blev hun nødt til at skifte den store villa ud med en lejlighed. Oprydningen tog 2,5 år. Pensionist Karen Bressing opfordrer andre til at flytte i tide.

Foto: Ingrid Riis

Foto: Ingrid Riis

Hvem: Karen Bressing, 66 år, pensionist og tidligere folkeskolelærer

Hvor: Bor i lejlighed med tre rum på 90 kvm2 ved havnen i Sakskøbing. Boligen er en del af Sakskøbing Boligselskab.

Hvad: Flyttede sidste år fra en patriciervilla med 4 etager på ca. 200 kvm2, hvor hun havde boet i knap 30 år. Oprydningen tog 2,5 år.

Karen Bressing nyder det enkle liv i sin lejlighed på første sal.

Du flyttede sidste sommer. Hvor lang tid brugte du på at forberede flytningen?

"Jeg skrev mig allerede op i Sakskøbing Boligselskab i 2010. Min mor var kun 55, da hun fik en hjerneblødning. Derfor har jeg altid haft en bevidsthed med mig om, at tilværelsen kan ændre sig på et splitsekund. Jeg skulle ikke blive gammel i det hus. Jeg ville bo i en enkel og overskuelig bolig, hvor min økonomi ikke bliver væltet af et tag, der skal skiftes."

Din mand døde året inden. Var I enige om at skulle flytte?

"Jeg brugte fem år på at få ham til sige ”når vi flytter” frem for ”hvis vi flytter”. Han mente, at al forandring var af det onde. Men han blev pludseligt ramt af sygdom og døde. Jeg endte med at skulle klare flytningen alene. Derfor er mit bedste råd til andre: Flyt, før det er for sent, så I kan nå at få glæde af det nye sted sammen. Husk også bevidstheden om, at en af jer kan falde bort. Flyt til en mindre bolig i tide, så du sikrer, at din partner også kan blive boende alene."

Du brugte 2,5 år på oprydning. Hvordan fandt du ud af, hvad du skulle beholde?

"Jeg gemte kun det mest nødvendige, for jeg har ikke brug for at gå rundt i minderne. Det er mit liv, det handler om nu, og det har været godt for mig at starte forfra. Mine gamle dagbøger røg ud. De er skrevet, når jeg havde det dårligt. De giver et forkert billede af mig, som børnene ikke skal stå tilbage med. Jeg smed også mange bøger ud. Og så beholdt jeg de malerier, jeg havde lyst til at se på."


Karen er i dag kommet i orden i sin nye lejlighed, og nyder tiden med sit håndarbejder.

Hvad var det sværeste ved den proces?

"Det var, at jeg stod helt alene med oprydningen. Børnene bor i København. De har arbejde, de skal passe, og to af dem har ikke bil. Det var også svært at rydde op i min mands ting. Jeg brugte en måned alene på hans kontor. Derfor anbefaler jeg andre, at man rydder op i sine egne ting løbende. Det var voldsomt for mig at skulle tage stilling til hver enkelt af min mands ting. Jeg skulle for eksempel finde det familiemedlem, der ville overtage et særligt ur fra 1907, som hans oldefar havde ejet. Og jeg endte med at køre 150 kilo personfølsomme papirer til forbrændingen."

Jeg sagde: ”I må tage det, der er jeres.” Men de skulle ingenting have. Det tudede jeg over i et par dage. Vi havde prøvet at give dem en god barndom med de ting, og de var ligeglade, tænkte jeg.
Karen Bressing

Hvilke ting var sværest at give væk?

"Børnenes barndomsminder: Legetøj, skolebøger og gamle børnemøbler. Børnene hjalp med at få tømt loftet, for jeg var bange for at falde ned ad stigen selv. Jeg sagde: ”I må tage det, der er jeres.” Men de skulle ingenting have. Det tudede jeg over i et par dage. Vi havde prøvet at give dem en god barndom med de ting, og de var ligeglade, tænkte jeg. Efter lidt tid gik det op for mig, at de har fået vores gode værdier med sig hjemmefra – og det betyder mere end ting og minder. Så gav jeg tingene til Mødrehjælpen. Undtagen Bibelen og deres dåbsgaver. Dem fik de i en pose hver."


Karens nye område har borde bænkesæt, og her kan der sludres med naboerne.

Hvor tidligt bør man gå i gang med oprydningen?

"Ideelt set bør man rydde op løbende, så man kun har de ting, man skal bruge. Husk på, at det tager tid at finde de folk, der vil købe dine ting. Jeg brugte både DBA, Facebook Marketplace, Mødrehjælpen, Folkekirkens Nødhjælp og Lauritz."

Karen Bressing bidrager også med sine erfaringer i bogen ”Skal du ta’ det hele med dig?”, der udkommer d. 11. maj 2022 og er skrevet af Abelone Glahn. Det er en håndbog, der guider dig godt på vej fra større til mindre bolig med gode råd og to-do-lister.

Hvad var sværest at finde en køber til?

"Jeg havde en bunke krystalglas fra Rosenthal. Da jeg fik dem, kostede de 1400 kroner per glas. Jeg måtte give dem til en genbrugsbutik, da Lauritz ikke ville have dem. Jeg havde også alt for meget sølvtøj. Heldigvis ville min mands søn gerne have det. Jeg havde også en del værktøj, for vores gamle grund var 1300 km2 og krævede en del arbejde. Det var en lang proces at finde ud af, hvordan jeg bedst kom af med de forskellige ting."

Oprydningen i den gamle patriciervilla er stort set overstået, og en opkøber er netop kørt afsted med en bunke minder fra et langt liv i villaen.

Hvad anbefaler du, at man gør med sine bøger?

"Jeg valgte at gemme dem, som var mine og som betød noget særligt for mig, og som jeg havde lyst til at læse igen. Jeg smed mange bøger ud, for antikvariaterne sagde nej tak til at overtage dem. En bunke leksikaer blev smidt ud – Lademanns leksikon, Plante leksikon og Traps store leksikon for eksempel. Jeg har smidt mere end en containerfuld bøger ud. Derfor har jeg nu forbud mod at købe nye bøger. Jeg bruger biblioteket. Jeg har smidt nok bøger ud."

Downsizing - Sådan flytter du til en mindre bolig

Sørg for, at dine børn får deres barndomsminder med sig, når de flytter hjemmefra.

Nu handler det om dit liv. Har du brug for at gå rundt i alle minderne? Brug flytningen til at starte på en frisk.

Flyt, før det er for sent. Så kan du og din partner nå at få glæde af et nyt sted sammen.

Tænk over både huslejen og størrelsen. Find et sted, hvor både du og din partner vil kunne bo alene.

Tænk over, hvad du efterlader til dine børn. Skil dig af med det, de ikke skal se.

Kilde: Karen Bressing, 66 år, flyttede sidste år fra en patriciervilla på knap 200 km2 til en lejlighed på 90 km2.