Video: Yusuf laver ghetto-honning: "Det er ment som en lille provokation."

04. sep 2021

Video: Yusuf laver ghetto-honning: "Det er ment som en lille provokation."

I en grøn oase i Taastrupgaard, har Yusuf og hans bi-laug fået seks bistader til at summe af glæde og masser af honning.

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

"Vi kalder det ægte dansk ghettohonning", siger Yusuf Aydin med et smil, inden han giver baggrunden for valget af det lidt spøjse navn på honningmærket fra Taastrupgaard. Den forklaring kan du få i videoen herunder.

Da det tidligere bi-laug gik i opløsning, stod de seks bistader bag ved haveområdet i Taastrupgaard og gik langsomt til.

Det opdagede Yusuf Aydin, der til daglig arbejder som tandplejer og også er næstformand i beboerbestyrelsen i området - og så skred han til handling.

Nu stortrives bierne igen og leverer flere hundreder kilo honning hver sommer. Til stor glæde for dem, der får fingre i den populære honning.

"Vi har måtte indføre rationering, så man maks kan købe 2 bøtter pr. person pr. husstand", fortæller Yusuf.

Bi-lauget har netop slynget årets sidste høst og nu går bierne snart i hi. Men når de vågner op næste år, er Yusuf og hans bi-venner klar til en ny omgang bi-job, som godt kunne bruge nogle flere hænder.

"Vi er 9 personer i lauget lige nu, men kunne godt bruge nogle flere, for det er hårdt arbejde at tage sig af bierne".

Mød Yusuf og se, hvordan honningen flyder i "ghettoen" i videoen her: