75-årige Bente begyndte forfra i ny by

24. sep 2021

75-årige Bente begyndte forfra i ny by

Bente Nis-Hansen har ikke fortrudt, at hun flyttede fra hus og have i Grenaa til seniorbolig i Viborg. For her har hun fået en tryg bolig til alderdommen og nye fællesskaber.

Foto: Foto: Simon Jeppesen

Foto: Foto: Simon Jeppesen

Bente Nis-Hansen sidder med en kryds og tværs ved cafe-bordet foran sit ende-rækkehus i Viborg. Hun snakker lidt med nabo-damen to huse længere henne, som har fundet drømmesengen frem for at slikke sensommerens måske sidste solstråler.

”Selvom jeg kun har boet her siden april og er flyttet helt fra Grenaa, føler jeg mig allerede hjemme. Folk vil gerne hinanden her, og vi hjælper og holder øje med hinanden. Det gør mig tryg,” fortæller Bente om det at flytte ind i Boligselskabet Sct. Jørgens nye almene senior-koncept i Viborg.

Bente har boet 34 år i samme hus i Grenaa på tippen af Djursland. Her har hun haft sit liv med mand og to børn – og senere børnebørn. Så det krævede stort mod at rykke teltpælene op og flytte til en helt ny by langt ”hjemmefra”.

Men Bente er så heldig at have to døtre. Den ældste bor i Grenaa, så hende har hun haft fornøjelsen af at have i nabolaget i mange år. Den yngste bor i Viborg. Og hende glæder hun sig nu til at være tættere på.

”Det har da bestemt gjort flytningen nemmere. Og jeg har fin plads til, at mine børn og børnebørn fra Grenaa kan komme på besøg. De kan få hele 1. sal for sig selv,” siger hun med et smil.

 

Jeg tror også, jeg kunne været blevet ensom, hvis jeg var flyttet til et helt almindeligt kvarter med lejligheder. Her i seniorboligerne er vi en mere homogen gruppe, som nemmere finder sammen. Jeg er for eksempel begyndt at gå ture med nogle af de andre damer herude.
Bente Nis-Hansen

Hun viser rundt i sin nye bolig, som ligger i et nyt boligområde med 79 rækkehuse og etageboliger. De har stået klar siden foråret til at tage imod par og enlige over 50 år, der gerne vil leve seniorlivet sammen med andre seniorer. Og som har et ønske om, at denne bolig kan blive den sidste.

”Jeg blev fristet af, at boligselskabet reklamerede med, at man kunne blive gammel her. For boligerne kan laves om, når jeg får behov for det,” fortæller Bente, som trods sine 75 år bestemt ikke føler sig gammel endnu.

Men gammel kan hun blive her, for boligselskabet kan med et trylleslag ændre boligen fra at være en helt almindelig familiebolig til ældrevenlig seniorbolig.

I køkken og badeværelse kan der nemlig tages skabselementer ud, så der bliver bedre plads til en eventuel kørestol, eller at Bente på sigt skal have plads til, at der kommer plejepersonale på besøg. Derfor er gangen, som går fra entré til køkken og stue, også lavet meget bred. 

Ny bolig – nye glæder

”Mine naboer på ’vores gade’, som vi kalder den, har været utroligt søde og imødekommende. Vi har allerede drukket et glas hvidvin sammen og er nu også blevet inviteret til 70-årsfødselsdag,” fortæller Bente Nis-Hansen glad ude på sin bag-terrasse.

Også med en vis grad af lettelse over, hvor nemt det har været for hende at falde til her.

For her på terrasserne er der lagt op til at få en lille sludder, når man sidder ude. Og det benytter flere af beboerne sig af i seniorbolig-fællesskabet i Viborgs nye bydel, Banebyen.

Karsten Wickstrøm stikker hovedet ud af terrassedøren, da han ser, at Bente er ved at vise sin bolig frem.

Han og konen bor dør om dør med Bente og føler ligesom hende, at de har valgt helt rigtigt ved at flytte til Banebyen. Plan A var egentlig at flytte i andelsbolig, men det blev plan B – i en lejebolig.

”Vi føler os meget hjemme her, så vi bliver ved plan B. Vi er jo så heldige at have to søde damer på hver side af os, som vi har det godt sammen med. Og jeg hygger mig med at være lidt vicevært her og der for de beboere, som skal have sat tv og computer op.”

”Karsten har hængt alle mine billeder op,” bryder Bente ind. Tydeligvis glad for at have en handy-man til nabo.

Vil ikke være ensom

Bente Nis-Hansen er en af dem, der tæller med i statistikken over de mange ældre, som kommer til hen over de næste 10 år. På landsplan vil der i 2030 være over 200.000 flere ældre end i dag, som er fyldt 65 år. Af dem vil størstedelen også være over 80.

Læs også: Almene seniorbofællesskaber - hvem, hvorfor, hvordan?

Det har fået mange almene boligselskaber til at tænke i, hvordan de kan lave ”boliger til hele livet” til senior-gruppen, der ikke længere har kræfter til at holde stort hus og have. Eller er blevet alene som Bente og godt kunne frygte, at hun på sigt ville blive ensom i sit store hus i Grenaa.  

”Jeg tror også, jeg kunne været blevet ensom, hvis jeg var flyttet til et helt almindeligt kvarter med lejligheder. Her i seniorboligerne er vi en mere homogen gruppe, som nemmere finder sammen – og måske har nogle fælles interesser. Jeg er for eksempel begyndt at gå ture med nogle af de andre damer herude,” fortæller Bente.

Nu glæder hun sig til, at der kommer gang i fælleshuset, som ligger to stenkast væk fra hendes hoveddør. 

”Vi skal snart have vores første beboermøde. Jeg er meget spændt på at høre, hvad de andre byder ind med af ideer. Jeg håber, at nogle er friske på at spise sammen en gang imellem,” siger hun.

For det behøver nemlig ikke kun at handle om banko og strikkeklub – bare fordi størstedelen af beboerne er pensionister.

”Hvorfor ikke vinsmagning?” siger hun grinende, mens hun forventningsfuld spejder ind ad vinduet til fælleshuset, som lige om lidt skal have sin dåb. 

Forlænger tiden i egen bolig

Indenfor i Bentes bolig, kan man ikke umiddelbart se, at den på papiret er en seniorbolig. For det er en bolig på 1½ plan – med en lang trappe op til første sal. Hvilket jo godt kan undre mange.

Men der er en helt særlig mening med trappen.

”Den holder mig i form, så længe jeg har gode ben. Når de begynder at knirke, skal trappen fungere som et træningsredskab.  Og den dag, jeg ikke længere kan gå op og ned ad den, kommer boligselskabet og sætter en stolelift på,” fortæller hun.

Men når først trappen er besteget, er der fra reposen på 1. sal et fantastisk kig ud over stuen med de smukke egetræsgulve og det hvide hjørnekøkken.

Oppe på 1. sal, hvor Bente har valgt at have sit soveværelse, siger hun eftertænksomt: ”Jeg har jo set omkring mig, hvor hurtigt man i min alder pludselig kan blive dårligere. Så derfor er det dejligt at vide, at man med et snuptag kan ændre på indretningen.”

”Jeg vil absolut anbefale det her bolig-fællesskab til andre,” siger Bente Nis-Hansen tilfreds om de gråbrune murstens-rækkehuse med de træbeklædte terrasser og grønne tage, som denne augustdag stråler i de smukkeste rød-gule farver. 

”BOLIGER FOR HELE LIVET”

Alle boligerne i Banebyen i Viborg er fra start gjort tilgængelige med brede dørkarme, niveaufri adgang og fleksibelt interiør i køkken og baderum, som gør det nemt at skabe mere plads i hjemmet, hvis en beboer bliver plejekrævende, dement eller sidder i kørestol. 

Fællesskabet i boligområdet bliver drevet af beboerne og skal ”drives af lyst og relationer og ikke på baggrund af et fast regelsæt”.

Boligselskab: Boligselskabet Sct. Jørgen.

Boligområde: Banebyen, ny bydel i Viborg.

Boliger: 79 boliger som rækkehuse/etageboliger. Derudover et fælleshus.

Boligplan: 1, 1½ og 2 plan.

Størrelse: 80-115 kvm.