Mette fra Luksusfælden: 6 råd om økonomi til unge, der skal flytte hjemmefra

19. mar 2021

Mette fra Luksusfælden: 6 råd om økonomi til unge, der skal flytte hjemmefra

Eksperten fra Luksusfælden guider til en bedre økonomi til unge

Foto: Bo Nymann/Scanpix

Foto: Bo Nymann/Scanpix

En af måderne til at få en god økonomi, når man flytter hjemmefra, er at købe møbler og køkkenting på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.

”Det er også trendy, og på den måde giver du din lejlighed et personligt præg, ” siger den kendte studievært, Mette Reissmann fra tv-programmet Luksusfælden. 

”Tag aldrig kviklån og få lavet en budgetkonto, så dine regninger bliver betalt til tiden, og du slipper for gebyrer,” anbefaler hun og har desuden disse gode råd, når du flytter hjemmefra:

1. Køb brugt

Det er ikke økonomisk godt at starte dit nye voksenliv med lån for at købe møbler. Du har brug en seng, et bord og et par stole og noget husgeråd. Alt kan købes i genbrugsforretninger eller på loppemarkeder, hvilket er meget trendy, da du kan lave din egen stil og give din lejlighed et meget personligt præg.

2. Læg et budget og hold det

En uforudset stor regning kan hurtig vælte læsset. Din cykel bliver stjålet, din Mac går i stykker osv. Du gør derfor livet lettere for dig selv, hvis du har et overblik over dine indtægter og dine udgifter. Du kan lægge mere eller mindre detaljerede budgetter, men hvis ikke du holder dem, så er det næste spild af tid.

3. Start uden lån

Du kan godt klare dig for SU eller en lærlingeløn alene – også selv om du er flyttet hjemmefra, men det bliver ikke sjovt. Der er en grænse for, hvor store afsavn unge mennesker er villige til at lide i starten af voksenlivet. Og hvis ikke du skal låne sig til et forbrug, så kan det være godt at ønske sig store julegaver i form af nyttige ting, fx en ny cykel, en dejlig varm vinterfrakke, et tilskud til en skiferie eller festival oven på en veloverstået januareksamen.

4. Råd til byture og rejser

Uanset om du studerende eller er i lære, spiser du sikkert ofte pasta med kødsovs og andre billigere retter, men selvfølgelig kan du kan også godt lide at gå i byen på billige spisesteder og cafeer. Der skal være råd til fest, nyt tøj og måske også den årlige skirejse. Et fritidsjob ved siden af studierne er også en god indtægtskilde.

 

Få lavet en budgetkonto i din bank, så du er sikker på at dine regninger betales til tiden, så du slipper for dyre rykkergebyrer
Mette Reissmann

5. Få rabat

Når man er ung, handler meget om, hvordan man sparer penge og får mere for mindre.

Du kan også med dit studiekort i hånden få store rabatter på alt fra tøj til restaurantbesøg. Nogle steder kan rabatten på cafeer, restauranter, tøj, biograf- og teaterbilletter, internet og museumsbesøg være på 10-25 procent. Husk at spørge.  .

6. Gode råd om at spare op

Få lavet en budgetkonto i din bank, så du er sikker på at dine regninger betales til tiden, så du slipper for dyre rykkergebyrer.

Selvom din økonomi som ung er presset, kan det være fornuftigt at overveje at starte på en opsparing til enten pension eller større investeringer. En arv, en uforudset bonus kan give et ekstra kick på kontoen.

Selv hvis ikke det sker, så læg penge til side på en særlig konto. Tænk at en ekstra arbejdsindsats i ferierne kan give ekstra indskud på kontoen.

Om Mette Reissmann

Mette Reissmann er ekspert i privatøkonomi, og siden programmets start i 2008 han hun rådgivet mennesker, der har mistet overblikket over deres økonomi, i det populære program Luksusfælden på TV3.

Hun er desuden kandidat til kommunalvalget, hvor hun stiller op til Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.