Kan jeg mon betale huslejen? Knap hver femte er bekymret

10. mar 2021

Kan jeg mon betale huslejen? Knap hver femte er bekymret

Op mod hver femte dansker har under coronakrisen været bekymret for, om de kunne betale deres boligudgifter. 

Foto: Mange mennesker er blevet økonomisk hårdt ramt under coronakrisen. Foto: Simon Jeppesen

Foto: Mange mennesker er blevet økonomisk hårdt ramt under coronakrisen. Foto: Simon Jeppesen

En del danskere har bekymret sig om andet end smittetal, mutationer og vaccineforsinkelser under coronakrisen. I en ny undersøgelse A&B Analyse har lavet for BL, svarer 18,5 procent, at de har været bekymrede for, om de kunne betale udgifterne til deres bolig.

"Det lyder af mange i betragtning af, at vi har så godt et sikkerhedsnet her i Danmark," siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

Han fortæller, at man i USA løbende måler folks bekymringer under coronakrisen. Her er der en udbredt frygt for ikke at kunne betale sine udgifter til enten ejer- eller lejebolig og udgifter til mad, gas, el og så videre.

Men én ting er USA, noget andet er Danmark.

"Det undrer mig ikke, at der er bekymring i USA. Det er et ulige samfund, hvor folk er ekstremt pressede. Men det er et højt tal for Danmarks vedkommende," siger Curt Liliegreen og peger på, at den økonomiske del af coronakrisen er speciel, fordi den rammer skævt.

"Restriktionerne betyder, at nogle typer af erhverv rammes meget hårdt. Hvis du arbejder inden for hotel- og restauration eller med catering i lufthavnen, er du jo direkte påvirket, så er dit job forsvundet, og der vil måske gå år, før det er tilbage. Så det er klart, hvis der er bekymring og uvished blandt folk i lavindkomst- og serviceorienterede jobfunktioner."

 

"Den sociale skævhed bliver endnu mere markant, fordi boligfesten er fortsat under coronakrisen. I nogle områder har den endda været særdeles god."
Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter

Rammer de lavest lønnede

Det samme påpeger senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm. Også hun synes, at 18,5 procent bekymrede er mange.

"Den bekymring afspejler, at krisen nok er en sundhedskrise, men at den også har store økonomiske konsekvenser for visse grupper og skaber meget usikkerhed, fordi vi ikke ved, hvornår det slutter," siger hun.

Som hårdt ramte erhverv fremhæver hun servicesektoren, hvor hotel- og restauration har måttet afskedige rigtig mange, og transportsektoren - særligt lufthavnen, som Curt Liliegreen også nævnte, hvor man allerede i starten af krisen måtte afskedige mange medarbejdere. De brancher, der er hårdt ramt, rummer traditionelt mange lavtlønsjob og muligheder for ufaglærte, og de gav arbejde til grupper med en ellers skrøbelig økonomi og dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

"Det er nogle af de grupper, der i forvejen har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er ufaglærte, det er unge, og det er en del med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har set på, hvilken indkomst de mennesker, der har mistet jobbet, kom fra, og det er dem, der i forvejen er de lavest lønnede og kan være nervøse for, om pengene slår til," siger Emilie Agner Damm.

Fest for boligejere

I almene boligområder er der en større koncentration af arbejdsløse, ufaglærte, folk med kort uddannelse og mennesker med anden etnisk baggrund. Altså præcis de grupper Emilie Agner Damm peger på som økonomisk ramte under corona.

Den nuværende krise adskiller sig fra finanskrisen ved at ramme mere socialt skævt, siger hun.

"Finanskrisen ramte også de rigeste i samfundet, mens økonomidelen af coronakrisen har ramt skævt. Boligpriserne er fortsat med at stige og, aktiemarkedet går fint, men jobs er forsvundet i de brancher, der ellers giver ufaglærte gode muligheder," siger Emilie Agner Damm.

"Den sociale skævhed bliver endnu mere markant, fordi boligfesten er fortsat under coronakrisen. I nogle områder har den endda været særdeles god," siger Curt Liliegreen.

"Du kan sige, at dem der var vindere før, også er vindere nu. Priserne er steget mest i København by, København omegn og Nordsjælland," siger han og tilføjer:

"Folk plejer at sige, at man ikke kan spise mursten. Det er den største løgn. Mursten er en af de mest delikate retter der findes. Kokken hedder realkreditinstituttet og murstenene tilberedes ved hjælp af vurdering og belåning. Derefter kan de spises i mange former som: nye biler, nye rejser, nye møbler, sommerhuse, forældrekøb, eller andet."

Hvor boligejere i visse dele af landet altså har oplevet kraftige formuestigninger, har de, der i forvejen var økonomisk skrøbelige inden coronakrisen, fået endnu mere at bekymre sig om. I undersøgelsen peger de 18,5 procent på: “ændring i beskæftigelsessituation,” “corona,” og “fald i indkomst,” som årsager til deres bekymring. 

 

Økonomiske skrupler under corona

  •  18,5 procent af danskerne har det seneste år været bekymrede for, om de kunne betale deres udgifter til boligen

  • Som årsag til bekymringerne angiver de fleste: “Ændring af beskæftigelsessituation”, “corona” og “fald i indkomst.”

  • Undersøgelsen er lavet i sidste uge af februar. 1008 personer har svaret.

Kilde: A & B Analyse