Mens priserne på villaer og ejerlejligheder eksploderer, og boligejerne scorer kæmpe gevinster i værdistigninger, bliver det stadig sværere for lejerne at finde en god bolig i storbyerne, som de har råd til at bo i.

”Den stigende ulighed på det danske boligmarked bekymrer mig. Hvis vi ønsker et velfærdssamfund med sammenhængskraft nytter det ikke, at vi har en boligpolitik, der splitter folk,” siger Peter Berg Nellemann, formand for Gladsaxe Almennyttige Boligforening.

Godt hver anden dansker mener ligesom Peter Berg Nellemann, at boligmarkedet skaber ulighed herhjemme.

Det viser en undersøgelse, som analysebureaet DMA Research har gennemført for Bo Godt.

I undersøgelsen erklærer 51 procent af 1.000 adspurgte danskere, at boligmarkedet skaber ulighed. Kun 13 procent af danskerne er uenige i, at boligmarkedet skaber ulighed. Næsten hver tredje svarer 'hverken eller'. 

Mange penge at tjene på ejerboliger

Ifølge direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, viser undersøgelsen, at det er gået op for danskerne, at der er en klar sammenhæng mellem ejerboligernes himmelflugt og stigende ulighed.

”Boligmarkedet er i meget stor grad med til at skabe og fastholde ulighed”, siger han. 

Han peger på, at vi i stigende grad bor i kvarterer med andre, der ligner os selv. Folk med høje indkomster bor i ejerboliger, mens deres friværdi vokser, og tilsvarende bor folk med lave indkomster til leje og oplever ikke, at formuen bliver større.

Uligheden er vokset de sidste 10 år

Lars Andersen mener, at beskatning af ejendomsgevinster vil kunne udjævne uligheden i Danmark.

”Men det er der ikke opbakning til hverken i befolkningen eller på Christiansborg. Selvom mange synes, at det er urimeligt, at boligejerne kan score store gevinster og blive rigere, er der ikke vilje til at gøre noget ved det,” fastslår Lars Andersen.

I en ny undersøgelse med fokus på indkomst peger Ae-Rådet også på, at den økonomiske ulighed for alvor er stigende i Danmark. Det sidste årti har været kendetegnet af voksende afstand. Ikke bare mellem top og bund, men også mellem de rigeste og almindelige danskere og på tværs af land og by.

I Gladsaxe har Peter Berg Nellemann boet i almen bolig siden 1983 og været aktiv i bestyrelsesarbejde i boligforeningen siden 1984.

Han har på tætteste hold set, hvordan boligmarkedet i hele hovedstadsområdet er blevet skævvredet år for år.

”Det ligger mit hjerte nært, at vi også i fremtiden har en almen boligsektor, der skal kunne tiltrække og rumme alle. Men det kræver, at der fra politisk side kommer handling bag alle de flotte ord om værdien af almene boliger,” siger han. 

Grunde koster en bondegård

Han mener især, at politikerne skal ændre på lovgivning og rammevilkår for at kunne bygge flere nye almene boliger i bynære områder.

”Grundene i kommunerne tæt på København koster en bondegård, og de høje grundpriser gør det næsten umuligt at bygge nye almene boliger. Priserne bliver skruet i vejret, og bygherrerne bygger dyre ejerlejligheder, og dermed fortrænges almindelige mennesker fra byen”, siger han.

Nye almene boliger bygger ikke sig selv

Ifølge Peter Berg Nellemann, der også er socialdemokratisk byrådsmedlem i Gladsaxe Byråd, er det på høje tid, at boligpolitik kommer øverst på dagsordenen både i Folketinget og kommunerne.

”Hvis vi vitterligt ønsker mindre ulighed herhjemme, er boligpolitikken en del af løsningen. Der skal bygges flere nye almene boliger, og vi skal have blandede byer med mulighed for at bo billigt og godt. Det kommer ikke af sig selv,” noterer han.

Peter Nellemann henviser til storbyer som New York og Oslo, hvor folk bor i meget små lejligheder til tårnhøje priser.

”I Danmark ønsker vi jo ikke at drive alle almindelige mennesker ud af byen på grund af stigende husleje,” fastslår han.