Boligselskab går til kamp mod corona: Åbner testcenter for beboere i Ishøj

25. feb 2021

Boligselskab går til kamp mod corona: Åbner testcenter for beboere i Ishøj

I boligforeningen Vildtbanegård i Ishøj har de taget kommunens høje smittetal i egen hånd. Bliv i videoen klogere på, hvad de har gjort.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Vestegnen er et af de helt store hotspots for coronasmitte.

Særligt Ishøj Kommune har kæmpet med tårnhøje smittetal, hvilket har kastet en masse negativ omtale af sig i medierne.

Men nu har boligforeningen Vildtbanegård fået nok af kritikken og selv taget hånd om områdets høje smittetal.

"Det er ikke fair, at omgivelserne kalder os en corona-ghetto, så nu gør vi noget ved det," siger formanden Dorte Hjort.

Hun er ikke bange for at tage det tunge læs under pandemien og efter mange anmodninger hos kommunen, har hun endelig fået lov til at oprette et fast testcenter i boligområdet.

Du kan i videoen se, hvordan beboerne tager imod det nyoprettede testcenter.