103 år og stadig aktiv beboerdemokrat

25. feb 2021

103 år og stadig aktiv beboerdemokrat

Danmarks ældste beboerdemokrat hedder Jens Peter Sørensen. Han bor på Sejs Plejecenter ved Silkeborg og har oplevet mere end de fleste i sit liv. Blandt andet to pandemier og to verdenskrige.

Foto: Jens Peter Sørensen fra Sejs er 103 år gammel. Han har oplevet to pandemier og to verdenskrige. Foto: Andreas Holm Hansen

Foto: Jens Peter Sørensen fra Sejs er 103 år gammel. Han har oplevet to pandemier og to verdenskrige. Foto: Andreas Holm Hansen

Jens Peter Sørensen er på vej gennem sin anden pandemi. Han har oplevet både den spanske syge og nu corona. 

”Jeg har fået min anden vaccine. Det er bare så dejligt. Nu føler jeg mig tryg,” siger en glad Jens Peter Sørensen, da vi møder ham på Sejs Plejecenter en kold februardag.

”Også selvom corona ikke er så slem, som den spanske syge var,” tilføjer han med et glimt i øjet.

På grund af smittefaren må han ikke byde os ind i varmen i sin bolig. Han har derfor sat sig til rette ved terrassedøren i sin kørestol. Pakket godt ind i et uldtæppe, så han ikke bliver kold.

Humøret er højt og hovedet skarpt. Selv i denne corona-tid, hvor han og de andre beboere på plejehjemmet i Sejs lever isoleret og med mange begrænsninger i deres hverdag.

”Det har været et svært år. Og jeg har været meget bange for at få corona. Men jeg er heldig, at mine tre børn må besøge mig. Det er træls for dem, som ingen familie har,” fortæller han. I hans stemme fornemmer man godt den bekymring, han har båret rundt på i næsten et år.

Faktisk prøver han at tænke mindst muligt på corona-krisen. Han mener ikke, at der er nogen grund til at dvæle ved de tider i ens liv, som ikke har ført noget godt med sig.

Og dem har der jo været et par stykker af i Danmarkshistorien, når man som Jens Peter Sørensen er født i 1917 – over et århundrede siden. Blandt andet to verdenskrige og to pandemier.

Jeg kan tydeligt huske, at jeg kravlede rundt i sengen mellem min far og mor. Mine forældre blev meget syge af den spanske syge, men overlevede heldigvis.

Sygdom, fattigdom og krige

Jens Peter Sørensen kommer til verden den 5. juni 1917 i Virklund i Midtjylland. Midt under første verdenskrig.

Selvom Danmark var neutral under første verdenskrig, fik det alligevel følger for Jens Peters lille familie.

”Min far og mor blev gift i 1916. Lige efter mor blev gravid med mig, blev far kaldt til København som soldat i Sikringsstyrken. Der var han i to år. Så jeg er vokset op uden min far de første år,” fortæller han.

Krigen var kun lige overstået og den lille familie genforenet, da den spanske syge pludselig rammer Danmark i 1918. En pandemi, som tager livet af 15.000 danskere på bare to år.

”Jeg kan tydeligt huske, at jeg kravlede rundt i sengen mellem min far og mor. Mine forældre blev meget syge af den spanske syge, men overlevede heldigvis. Den var virkelig slem, og mange døde,” fortæller Jens Peter Sørensen og kigger væk et øjeblik.

Livet var i det hele taget ikke en dans på roser dengang. Fattigdommen var udbredt mange steder, og der skulle spares på stort set alt i dagligdagen.

”Mor syede gammelt tøj om til mig, og der var ikke råd til meget sjov. Men selvom vi ingen penge havde, havde vi det godt,” mindes han.

Jens Peter bliver selv gift i 1940, mens anden verdenskrig raser ude i verden. Sammen får de 4 børn, som siden er blevet til 8 børnebørn og 12 oldebørn.

Læs også: Det bedste ved at bo alment er, at man føler sig tryg

Danmarks ældste beboerdemokrat

Jens Peter flytter til Sejs Plejecenter i 2006. Hans kone er desværre blevet dement og kan ikke længere passe hus og hjem. De vælger derfor sammen at flytte til det almene plejehjem, som er administreret af Silkeborg Boligselskab.

Det falder ham helt naturligt at melde sig ind i afdelingsbestyrelsen, som består af tre beboere fra plejecentret.

”I dag er jeg både ældst og har boet her længst. Så alle kender mig. Det er hyggeligt at være med til generalforsamlingen – og så får vi altid en pæn julegave,” siger et tydeligt tilfreds afdelingsbestyrelsesmedlem.

Selvom han er alderspræsident og bundet til sin kørestol, deltager han stadig aktivt i ”markvandringerne”, hvor de beslutter, om noget skal repareres eller males, både på fællesområderne og i haveanlægget.

Springer ud som kunstner

Jens Peter har i det hele taget aldrig holdt sig tilbage med at prøve nyt. Bare fordi man er blevet gammel, er man ikke blevet kedelig, mener han.

”Da jeg blev 100 år, begyndte jeg at male,” siger han med et skævt smil og peger hen på malerierne, som hænger over sofaen.

”Dem har jeg malet. Det ene er Sindbjerg og Stovbjerg, som ligger lige herude.”

Læs også: Min nabo gav mig livet tilbage

Jens Peter deltager i mange af de aktiviteter, de har på plejecentret.

”Jeg kan godt lide fællessang på tv. Det giver livsglæde,” siger han og bryder ud i sangen ”Fuglene letter mod vinden”. 

Jens Peter kigger på uret. Klokken er over 12, og det er blevet frokosttid.

”Nu skal jeg op og have min middagsmad,” siger han, inden vi vinker farvel til Danmarks ældste beboerdemokrat.