Video: Flemming er Danmarks eneste "mavebåreligger"

30. dec 2021

Video: Flemming er Danmarks eneste "mavebåreligger"

Selvom han er lam i begge ben, har Flemming Nørring gennemført afskillige motionsløb og udfordringer.

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

"Den dag bilen kørte galt, fik jeg en gave".

Det er nok de færreste, der vil tro at en mand, som har været lam fra navlen nedefter siden han var 15 år gammel, ville tænke sådan. Men de færreste er som Flemming Nørring, der er den eneste i Danmark kan betegne sig som permanent mavebåreligger.

Flemming er i dag 51 år gammel og bor med sin hund Linka i Taastrupgaard i Taastrup. Her har han tidligere engageret sig i beboerdemokratiet og er i dag besøgsven på plejehjem med sin hund.

Og så er han en særdeles aktiv mand, selvom han ligger på maven. Flere gange har han gennemført motionsløb af længere distancer såsom Broløbet (halvmarathon), Royal Run og DHL-stafetter foruden Sjælland Rundt og turen fra Hornbæk til Helsingør.

"Det er fedt, men også skide hårdt. Ofte begynder jeg allerede efter 500 meter at diskutere med mig selv og tænke; "hvad fanden har du gang i?!" Men inden jeg får set mig om, er jeg nået så langt, at det bedre kan betale sig at fuldføre end vende om", fortæller Flemming med et grin, mens han tænker på sine mange vilde bedrifter.

Et af dem var, da han kørte hele vejen op i Rundetårn, kravlede af sin mavebåre og op af den smalle trappe til toppen, hvor han satte sig i en stol. Altsammen på under 20 minutter.

"Jeg er en posimist, altså en positiv optimist, som altid har han en ja-hat på, hvor lyset aldrig går ud," fortæller han om sin livsfilosofi.

Mød Flemming og hør hele historien i videoen herunder: