Skotske Davy fisker sig til sjælefred

19. aug 2021

Skotske Davy fisker sig til sjælefred

Til daglig kører Davy busserne rundt i Aarhus, men efter fyraften tager han fiskestangen under armen og tager ud i naturen.

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Allerede fra han var 12 år gammel, har Davy Smith været vild med at fiske.

I dag er han buschauffør og kanter de gule busser fra Aarhus Sporveje gennem den jyske hovedstads tætte trafik, men efter fyraften og ved enhver mulig anledning, tager han sit fiskegrej under armen og ud i naturen.

"Det giver sjælefred. Herude slapper jeg helt af og nyder naturen. Det er ikke hver gang, man fanger noget, men det er en god tur hver gang", som han siger.

Davy havde i en årrække sin hobby som arbejde, da han drev en fiskegrejsbutik i det centrale Aarhus. Men da supermarkederne begyndte at sælge udstyr også, var hans forretning ikke længere rentabel.

I dag nyder han stadig at samle grej, købe sjældent udstyr og særlige dele fra andre entusiaster rundt om i verden. Og det er næsten alt sammen fra det svenske firma Abu.

"Det er bare det bedste, ganske enkelt", som Davy forklarer det særlige tilhørsforhold til det kendte mærke.

Davy bor alene i sin lejlighed i Viby J. Og det er nok meget godt, som han selv siger, for så kan han kapre det store værelse til alt sit grej.

Mød Davy i videoen her og se, om han også får dig på fiskekrogen!