Yvonne Luff Gottfredsen er kostvejleder, sundhedscoach og kogebogsforfatter. Og så er hun aktiv i kampen mod madspild og dygtig til at lave god mad for få penge.
Du kan læse hendes gode sparetips og finde de 9 andre gode, billige retter her.
Det smarte er, at de 10 retter hænger sammen på kryds og tværs. Det vil sige, når du køber en pakke kyllingefars og laver deller til retten Kyllingedeller med æbletzatziki, kartofler i tern og tomat- og agurkesalsa, så har du deller til den næste ret, hvor du i stedet serverer med kartoffelsalat.
Så klik lidt rundt mellem retterne.
Laver du denne ret, får du mad til 2 personer for 22 kroner.

Kyllingekebab med pasta, spidskåls- og gulerodswok
Ingredienser:
2 stk. kyllingefilet, ca. 200-220 g
150 gram fuldkornsspaghetti (tørret vægt)
2 tsk. pesto
150 g spidskål
150 g gulerod
10 mandler
2-3 fed hvidløg
Salt, peber og paprika eller karry
2 spsk. olivenolie til stegning
Sådan gør du:
Spidskåls- og gulerodswok, Skyl spidskål og skræl gulerødderne. Snit spidskål og gulerødder fint i tynde strimler. Damp grøntsagerne i 4 spsk. vand i en pande og hæld lidt olivenolie over. Tilsæt pressede eller hakkede hvidløgsfed og hakkede mandler. Krydr med salt, peber og lidt krydderurter (hvis du har på lager) og svits i 3-4 min.
Spaghetti, koges efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra spaghettien og bland med pesto.
Kyllingekebab, skær kyllingefileten ud i tynde strimler ca. ½-1 cm tykke. Krydr kyllingestykkerne med paprika eller karry, salt og peber eller andre af dine yndlings krydderier. Steg kyllingestrimlerne på en opvarmet pande i lidt olivenolie til de er gennemstegte i ca. 5 min.
Anret aftensmaden. Supplér gerne med ristede rugbrødsskiver/-endeskiver, hvis ikke der er nok spaghetti.