Mad til 2 for 21 kroner: Rugbrødssandwich med tunmousse, æg og tomat

04. apr 2021

Mad til 2 for 21 kroner: Rugbrødssandwich med tunmousse, æg og tomat

Billig, sund mad uden madspild. Kogebogsforfatter Yvonne Luff Gottfredsen viser sine 10 billigste retter.

Foto: Michael Bring-Nielsen

Foto: Michael Bring-Nielsen

Yvonne Luff Gottfredsen er kostvejleder, sundhedscoach og kogebogsforfatter. Og så er hun aktiv i kampen mod madspild og dygtig til at lave god mad for få penge. 

Du kan læse hendes gode sparetips og finde de 9 andre gode, billige retter her.

Det smarte er, at de 10 retter hænger sammen på kryds og tværs. Så du kan bruge resterne fra den ene ret til at lave den næste.

Så klik lidt rundt mellem retterne. 

Denne ret koster 21 kroner til 2 personer - for du kan bruge grøntsagerne og rugbrødet i andre retter. 

Rugbrødssandwich med tunmousse, æg og tomat

2 skiver rugbrød eller fuldkornssandwichbrød, evt. ristet
1 hårdkogt æg
3 skiver peberfrugt
30 g salat
1 portion tunmousse

Tunmousse:
1 ds tun i vand
¼ finthakket løg
3 spsk. optøede ærter eller 100 gram fint revne gulerødder
1 spsk. frisk citronsaft og evt. lidt fint revet citronskal fra en usprøjtet citron
2 spsk. A38/yoghurt naturel 0,5%, skyr naturel eller græsk yoghurt 2%
1-2 spsk. mayonnaise
Salt og peber

Sådan gør du:

Hårdkogt æg, kog et æg i kogende vand i 10 min. og afkøl efterfølgende ægget i koldt vand i 2 min. Pil ægget og halvér det.

Tunmousse, hæld vandet fra tun på dåse og bland tunkødet sammen med de øvrige ingredienser i en skål. Smag til med salt, peber og citron. Kan stå i køleskabet i 3-5 dage.

Anret din sandwich med tunmousse, æg, peberfrugt og salat, og servér med gnavegrønt.

Om Yvonne Gottfredsen



Yvonne Gottfredsen er kogebogsforfatter med fokus på at inspirere singler og små husstande til at lave sund, billig mad og undgå madspild.

Hun er også kostvejleder og sundhedscoach ambassadør for bevægelsen Stop Spild af Mad.

Se mere på Facebooksiden @sundemadvaner, hvor du kan finde opskrifter på billige madretter.