Mad til 2 for 14 kroner: Grøntsagstærte med dine favoritgrøntsager

04. apr 2021

Mad til 2 for 14 kroner: Grøntsagstærte med dine favoritgrøntsager

Billig, sund mad uden madspild. Kogebogsforfatter Yvonne Luff Gottfredsen viser sine 10 billigste retter.

Foto: Michael Bring-Nielsen

Foto: Michael Bring-Nielsen

Yvonne Luff Gottfredsen er kostvejleder, sundhedscoach og kogebogsforfatter. Og så er hun aktiv i kampen mod madspild og dygtig til at lave god mad for få penge. 

Du kan læse hendes gode sparetips og finde de 9 andre gode, billige retter her.

Det smarte er, at de 10 retter hænger sammen på kryds og tværs. Det vil sige, når du køber en pakke kyllingefars og laver deller til retten Kyllingedeller med æbletzatziki, kartofler i tern og tomat- og agurkesalsa, så har du deller til den næste ret, hvor du i stedet serverer med kartoffelsalat.

Når du køber en pakke tortillawraps til den ret, der hedder Fuldkornstortillawraps med oksekødsfyld, så kan du bruge de sidste to wraps fra posen til en kartoffelpizza og så videre. Så klik lidt rundt mellem retterne. 

Tærten kan opbevares i køleskab i et par dage eller fryses ned i mindre portioner. Så har du en nem frokost eller aftensmad på travle dage.

Laver du grøntsagstærten her får du mad til 2 for 14 kroner.

Tærten er til 4 personer.

Lav kun den halve portion, hvis du har et mindre tærtefad - under 18 cm i diameter.

Grøntsagstærte med dine egne favoritgrøntsager  

Ingredienser:

Tærtedej:                                                                                     
1 spsk. olivenolie                                                                                         
1-1½ dl vand                                                                                                    
2 dl rugmel                                                                                                        
1,5 dl hvedemel                                                                                              
1/4 tsk. salt

Tærtefyld:
Brug dine grøntsagsrester som tærtefyld, 400-500 g
4 æg
100 g skyr naturel eller græsk yoghurt 2%
1 dl mælk (kan udelades)
1 tsk. salt                                                                            
75 g revet ost, maks. 17% fedt
40 g hakkede mandler (kan udelades)
2-3 spsk. vand til dampning af grøntsager

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 190 grader.

Tærtedej, kom olie, vand, mel og salt i en skål og rør det sammen med en elpisker eller med hænderne til en fast dej. Udrul dejen, og kom den i en smurt tærteform (ca. 24 cm i diameter). Stik tærtebunden med en gaffel flere steder, og forbag tærtebunden i ovnen i 10 min. ved 190 grader på midterste ovnrille.

Tærtefyld, rengør grøntsagerne. Snit eller riv grøntsagerne fint, og damp/svits dem på en pande i 2-3 spsk. vand i 3 min. Rør æg, græsk yoghurt/skyr, mælk, salt, ost og hakkede mandler sammen i en skål og bland med grøntsagerne. Hæld det hele i den forbagte tærtebund, og bag tærten på midterste ovnrille i ca. 30 min. ved 190 grader. Tærten er færdigbagt, når toppen er luftig og gylden.

Undgå madspild:

Tærten kan opbevares i køleskab i et par dage eller fryses ned i mindre portioner. Så har du en nem frokost eller aftensmad på travle dage.

Yvonne Gottfredsen

Yvonne Gottfredsen er kogebogsforfatter med fokus på at inspirere singler og små husstande til at lave sund, billig mad og undgå madspild.

Hun er også kostvejleder og sundhedscoach ambassadør for bevægelsen Stop Spild af Mad.

Se mere på Facebooksiden @sundemadvaner, hvor du kan finde opskrifter på billige madretter.