“Før var jeg bange og følte mig håbløs. Med Ruth er alting meget nemmere”

21. apr 2021

“Før var jeg bange og følte mig håbløs. Med Ruth er alting meget nemmere”

Iranske Azadeh Darvish har kæmpet med lav selvtillid og frygt for at tale dansk. Men så kom Ruth Jakobsen ind i hendes liv, og nu har Azadeh kurs mod en god uddannelse.

Foto: Charlotte Holst og privat

Foto: Charlotte Holst og privat

For ikke længe siden stod 41-årige Azadeh Darvish og kiggede ud af vinduet i sin lejlighed om morgenen.

Hun kiggede efter de mennesker, der tog på arbejde eller i skole og drømte om at turde gøre det samme.

”Men jeg var bange. Jeg følte mig så håbløs til dansk, var bange for ikke at blive forstået. I mange år blokerede jeg helt på grund af sproget,” fortæller hun.

Kunne ikke trække vejret

Azadeh Darvish bor i en almen bolig i Københavns Nordvestkvarter sammen med sin mand og voksne datter. Familien kom til Danmark for ti år siden.

Da hendes mand blev syg, fik hun endnu større lyst til at blive uafhængig. Hun ville gerne kunne klare sig selv økonomisk. For sin egen og sin families skyld, men også for at bidrage til sit land.

”Jeg vil virkelig gerne arbejde. Jeg vil ikke være afhængig af, at andre betaler til mig, jeg vil ikke tynge samfundet, men bidrage til det. Jeg har en datter og får måske børnebørn, og jeg vil betale til deres velfærd,” siger Azadeh.

 

Jeg vil virkelig gerne arbejde. Jeg vil ikke være afhængig af, at andre betaler til mig, jeg vil ikke tynge samfundet, men bidrage til det. Jeg har en datter og får måske børnebørn, og jeg vil betale til deres velfærd.
Azadeh Darvish

Azadeh Darvish tog derfor mod til sig og tog en HF. Og for et års tid siden søgte hun ind som radiograf - en mellemlang uddannelse. Men det var svært med sproget i starten og nogle gange følte hun, som hun siger: “at hun næsten ikke kunne trække vejret.”

Men så en dag bankede det på døren.

Gode metoder og selvtillid

Det var en medarbejder fra det boligsociale projekt Puls i Nordvest, der fortalte Azadeh om mulighederne for sprogstøtte og mentorordning. Hun blev sat i forbindelse med den pensionerede lærer fra Vestegnen Ruth Jakobsen, som - siden hun gik på pension for nogle år siden - har arbejdet frivilligt i flere sammenhænge.

”Jeg har et godt helbred, energi og trang til stadig at gøre nytte. Jeg synes, vi er så heldige, at vi bor i Danmark, og jeg vil gerne bidrage til, at det fortsat er et godt samfund,” siger hun.

Ruth og Azadeh blev et godt match. Ruth hjælper Azadeh med sprogtræning, når de ‘mødes’ online to gange to timer hver uge. Og hun gør det på den helt rigtige måde, synes Azadeh.

”Jeg ved, at Ruth bruger energi på at forstå mig, men når hun retter mig, gør hun det altid på en positiv måde. Hun slår mig ikke i hovedet, men er god til at fortælle mig hvordan jeg skal gøre i stedet for, hvis jeg har gjort noget forkert. Hun giver mig gode metoder. Hun siger: ‘Hvis folk ikke forstår dig, så gentag din sætning, men tal langsomt,’” siger Azadeh.

Alle har ret til at ytre sig

Ruth kalder Azadeh “en mønsterstuderende.”

”Hun er arbejdsom, vedholdende og velorganiseret. Hun har stor faglig indsigt. Men hun har været meget usikker på det sproglige og er meget beskeden. Så hun har ikke rigtigt turdet sige noget i en gruppe.”

 

Ethvert menneske på jorden har ret til at sætte sine fødder her og finde sin egen plads.
Ruth Jakobsen

Ruths opgave har derfor ikke kun været at hjælpe med det danske sprog, men også at give Azadeh en tro på, at hun kan, og at hun har lige så meget ret til at ytre sig som de andre studerende.

”Ethvert menneske på jorden har ret til at sætte sine fødder her og finde sin egen plads. Det har Azadeh i høj grad også. Det skal hun vide. Så jeg støtter hende i at tro på, at hun kan det sprog, der skal til for at blive forstået, og at hun har ret til at have en stemme. For hun er en kæmpe gevinst for vores samfund,” siger Ruth.

En ny opdagelse

Med Ruths støtte og en langsomt voksende selvtillid er Azadeh ved at finde fodfæste på uddannelsen. Hun er nået til andet semester, og sproglektionerne fortsætter. Stadig online. Men snart skal Azadeh og Ruth mødes.

”Jeg skal invitere hende og lave iransk mad, og så kan vi gå en tur og drikke kaffe,” siger Azadeh.

Også Ruth, der har astma og derfor er ekstra påpasselig under corona, ser frem til, at det bliver muligt at møde Azadeh.

 

Tidligere kunne jeg ikke sove om natten. Jeg havde hjertebanken og et højt stressniveau. Nu sover jeg godt. Jeg føler, mine problemer stille og roligt bliver løst. Før var jeg bange og følte mig håbløs, men med Ruth er alting blevet nemmere.
Azadeh Darvish

”Egentlig er det underfundigt, at man kan få den nærkontakt, jeg føler, vi har fået, gennem en skærm. Det har været en ny opdagelse for mig. Men det bliver virkelig dejligt også at kunne mødes. Der er stor aldersforskel på os, og der er kulturel forskel, så vi bygger bro både mellem kulturer og generationer. Vi lærer en masse af hinanden, det er meget givende,” siger Ruth.

Mange vil hjælpe

Besøget af folkene fra projekt Puls og alt det, der fulgte med, har betydet, at Azadeh i dag er på vej mod målet om at kunne klare sig selv. Hun arbejder på et plejehjem, hvor hun også får trænet sit sprog og er nået til 2. semester på sin uddannelse.

Hun føler sig stærkere - både økonomisk og menneskeligt.

”Tidligere kunne jeg ikke sove om natten. Jeg havde hjertebanken og et højt stressniveau. Nu sover jeg godt. Jeg føler, mine problemer stille og roligt bliver løst. Før var jeg bange og følte mig håbløs, men med Ruth er alting blevet nemmere,” siger Azadeh og tilføjer:

”Jeg håber, at andre kan få inspiration. Andre som måske er bange for at tale dansk og gå i gang med uddannelse og arbejde. For vi er ikke alene i Danmark. Der er mange søde mennesker, som gerne vil hjælpe, så man kan bidrage til samfundet og få et godt liv.”