Opskrift til 2 personer
Ingredienser
2 skiver rugbrød, evt. ristet
Omelet
3 æg
200-250 g grøntsagsrester fx gulerødder, spidskål, løg, peberfrugt og cherrytomater
Lidt salt og peber og evt. andre krydderier
1 spsk. olivenolie
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 170 grader.
Rengør grøntsagerne, og skær dem i passende tynde skiver. Damp grøntsagerne i 2-3 spsk. vand på en lille pande og hæld lidt olivenolie henover. Slå æggene ud i en skål og pisk til en jævn masse med en gaffel. Tilsæt lidt salt og peber og krydr evt. med andre krydderier. Hæld æggemassen over de færdigdampede grøntsager og stil panden i ovnen, hvis pandens håndtag og panden kan tåle ovnvarme, ellers færdigbag omeletten i panden ved svag/mellem varme på kogepladen. Bag omeletten i ca. 20 min., til den er færdigbagt og luftig.
Servér med en gulerods- og æbleråkost af:
250 gram revne gulerødder
1 revet æble
1 spsk. citronsaft
½ tsk. akaciehonning
1 tsk. raps- eller olivenolie