Overboens fodtrin på gulvet, når du vil sove. Og køkkenskabene, der klaprer, når du mindst venter det.

Selv kortvarige lyde fra naboen kan virke værre end biler, der drøner forbi udenfor dit vindue, viser en sundhedsrapport fra Syddansk Universitet.

”Selv den høje lyd af ambulancer kan vi vænne os til, fordi vi ved, at den er væk lige om lidt. Mens lave lyde fra naboen kan virke stærkt truende, fordi de rummer mere information end trafikstøj,” siger Sandra Lori Petersen, der er antropolog og har undersøgt, hvordan naboens lyde påvirker os.

Vi bliver fanget i en kasse

Og især i Skandinavien kan vi føle os som fanget i en kasse, når vi hører naboen skændes, have sex eller lave mad, forklarer forskeren.

Vi er vant til at kunne være os selv i vores eget hjem, fordi vi forbinder vores eget hjem med vores identitet.

”Tænk på et program som Kender du typen? Den slags program ville du ikke kunne lave i London, hvor du ofte lejer et møbleret hjem. Og i Mumbai i Indien fortæller almindelige mennesker, at de ville vælge en offentlig park, hvis de skulle føre en privat samtale. De bor simpelthen for tæt derhjemme,” siger hun med henvisning til en undersøgelse.

Men det er nok de færreste af os, der har lyst til at flytte til et tætpakket hjem i Mumbai for at mindske nabostøjen.

Til gengæld kan vi få lydene fra naboen til at fylde mindre i vores hoved, hvis vi bruger små kneb.

Lær naboen at kende

”Bliver du udsat for støj gennem længere tid, kan det blive stadig sværere at glemme støjen, og nogle beskriver det som, at deres opmærksomhed ufrivilligt bliver suget ind i naboens liv,” siger Sandra Lori Petersen.

Derfor er det en god ide at tage en snak med naboen tidligt i processen, for det kan i sig selv hjælpe på problemet.

”Har du et positivt forhold til naboen, bliver chancen for, at du oplever lydene som en personlig fornærmelse, mindre. Måske kan du endda danne dig nogle gode tanker om lydene,” siger hun.

Og er dine naboer meget forskellige fra dig, er det en særligt god ide at prøve at få et godt forhold til dem.

For vi oplever netop lyde fra dem, der ligner os selv, som mere acceptable.

Forskeren nævner et eksempel fra undersøgelsen.

En kvinde var stærkt generet af, når overboen hørte Beatles søndag aften.

Men når hans teenagedøtre festede og larmede sent om aftenen, oplevede hun det som hyggeligt.

”Hun var selv ung og kunne relatere til de unge menneskers liv. Den måde, du oplever lydene på, handler om din personlige historie,” siger Sandri Lori Petersen.

Men fik den unge kvinde et personligt forhold til overboen, ville der være en god chance for, at hun kunne få det bedre med Beatles-musikken.

LÆS OGSÅ: Konflikt med naboen? Sådan løser mange beboere det

Det samme gælder, hvis du har en nabo, der smækker med køkkenskabene om aftenen.

Får du et godt forhold til naboen, vil du nemmere kunne forbinde skabslydene med en hyggelig stund med madlavning.

Stress forstærker nabostøj

”Men opfattelsen af lyde handler også om, hvordan du selv har det,” tilføjer hun og uddyber, at en stresset person typisk vil opleve lyde stærkere end andre.

Det er derfor en god ide at stoppe op, hvis du begynder at opleve almindelige lyde fra naboen som højere end normalt.

”Så kan det være tegn på, at man er i en følsom periode, hvor man er mere hudløs,” uddyber hun.

Men uanset årsagen bør man tage lydproblemet alvorligt og forsøge sig med en snak med naboen først.

Til slut kommer forskeren med en vigtig tilføjelse: Oplever du høje lyde fra naboen, kan det selvfølgelig være stærkt invaliderende.

Og uanset hvor godt du kommer til at kende din nabo, kan det ikke løse problemet.

Rådene i artiklen virker altså bedst på støj, der ikke har nået at vokse sig stort i dit hoved endnu.