Omkring år 1700 var æbleskiver endnu tynde stykker æbler vendt i mel og æg derefter stegt i smør på en pande. Denne gamle udgave af æbleskiver er ikke udbredt i dag, men kendes stadig på Als som stegte æbleskiver.

Den moderne form for æbleskiver bagt i en æbleskivepande omtales i bogen Peters Jul (1866), hvor der også er en tegning af Pietro Krohn (forfatterens broder) af æbleskiver, der hældes ud af en æbleskivepande. Også H.C. Andersen har beskrevet æblefyldte æbleskiver i eventyret Krøblingen (1872), hvor han beretter om en julefest på en herregård.

Af tilføjelsen æblefyldte ses det, at det åbenbart i 1872 ikke var en selvfølge, at æbleskiver indeholdt æbler.

I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: "Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver." Muligvis skyldes den nutidige brug af ordet "æbleskive" om bagværket uden æbler, at der ved indførelsen af æbleskivepanden endnu blev fyldt æblemos i. Ordet er bibeholdt, selvom det ikke længere er almindeligt at tilsætte nogen form for æbler.

I Sønderjylland og på Ærø er det fortsat almindeligt at fylde sveskemos i æbleskiverne. Denne traditionelle æbleskive er således i familie med Berlinere, også kendt som Berliner Pfannkuchen.

Æbleskiver og variationer uden for Danmark
Æbleskiver kendes i Norge, særligt i den sydlige del af landet, under navnet munker. Ligesom de i Danmark traditionelt bages i æbleskivejern, bages de i Norge i munkejern, der er udformet på samme måde. Skriftlige kilder fra Norge beskriver, at munker var kendt i Arendal i Sydnorge allerede i begyndelsen af 1900-tallet. I Sverige findes munkarna også som et donut-formet bagværk, men ud over navnet er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng til de norske munker.

De danske æbleskiver har også i Nederland et sidestykke, poffertjes, der er fladere og lidt mindre end de danske. I det sydslesvigske Nordfrisland kaldes æbleskiver futjes. I hele Tyskland kaldes æbleskiver også for Pförtchen eller Förtchen.

Kilde: Wikipedia.org