Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti freder lejernes penge i Landsbyggefonden

De to partier afviser også regeringens foreslåede plan om, at kun 40 procent af boligerne i udsatte områder fremover må være almene.

/media/axrjdsk1/bl010318_02.jpeg?width=1920&height=1080&quality=80&rnd=132955334874570000

Pressemøde, hvor planen: "Et Danmark uden parallelsamfund" blev præsenteret af den daværende VLAK-regering

Regeringen foreslår, at Lands­­­byggefonden skal betale 13 milliarder kroner som såkaldt refusion til staten. De 13 milliarder kan så ikke bruges til de ren­o­­­­ve­ringer, lejerne havde regnet med, da de indbetalte pengene.
Oveni foreslår regeringen, at Landsbyggefonden skal finansiere regeringens udspil i de udsatte områder med andre 12 milliarder kroner.
“Vi synes ikke, det er rimeligt, at det i så høj grad er lejernes penge i Landsbyggefonden, der skal fi­n­an­siere ghettoplanen. Den eksisterende kø til renoveringsstøtte viser jo noget om, at der fortsat er  et behov for renovering af boligmassen, så lejerne har gode og ordentlige boliger  til rådighed,” siger Peter Skaarup, politisk ordfører  i Dansk Folkeparti.
“At 12 milliarder kroner skal bruges til blandt andet at rive boligblokke ned og andet i de udsatte boligområder, er, som vi har sagt tidligere, ikke logisk for os,” fortsætter han.
Regeringen kan heller ikke hente flertal for denne del af planen hos det største oppositionsparti, Social­demokratiet. Det siger partileder Mette Frederiksen.
“Refunderes de 13 milliarder fra statens ydelsesstøtte, vil det medføre tre alvorlige konsekvenser:
• Huslejen stiger. • Der vil ikke blive bygget det nødvendige antal nye almene boliger. • Det vil medføre helt utilstrækkelige renoveringer. Køen til helt nødvendige renoveringer vil vokse.
Der er behov for, at den skal blive mindre,” siger Mette Frederiksen.
<h3>Boliger til alle samfundslag</h3>
“Det her handler om, hvad det er for en almen bolig­sektor, vi skal have i fremtiden. Vi mener ikke, det kun skal være en social sektor. Den almene boligsektor skal også i fremtiden forsyne alle med tilstræk­ke­lige og gode boliger,” siger Mette Frederiksen.
Hun fremhæver, at mange almene bolig­af­­­delinger er bygget til at løse særlige behov, som alle samfundslag er afhængige af. Det gælder eksempelvis ungdomsboliger, ældre­­­bo­liger og plejeboliger.
“Det er helt urimeligt, at de skal betales af lejerne ­alene. Staten skal fortsat betale ydelsesstøtten,” fort­sætter den socialdemokra­tiske partileder.
<h3>40-procentsreglen</h3>
Gennemføres den såkaldte 40-procentsregel, kan det i yderste konsekvens betyde, at op imod 60 procent af beboerne i de mest udsatte boligområder skal fraflytte det boligområde, hvor de i mange år har levet. De skal vige pladsen for nedrivning og salg, så der blandt andet kan opføres andre bolig­typer.
Socialdemokratiet synes ganske enkelt, at forslaget  er forfejlet.
“De almene beboere er forskellige. Det samme er boligerne og boligområderne. Blandede boligtyper kan være en løsning nogle steder. Det har man også fundet ud af i sektoren. Derfor arbejdes der allerede med den løsning i eksempelvis Gellerup og Aalborg Øst. Andre steder er der behov for andre løsninger,” siger Mette Frederiksen.
“Det er de lokale aktører, som bedst kender problemerne. Det er dem, der skal finde løsningerne. Det vil fungere bedst uden tvang,” fortsætter hun.
Heller ikke Dansk Folkeparti er begejstret. De fremhæver utilsigtede problemer ved forslaget.
“Vi vil nok være varsomme med ikke blot at eksportere de problematiske familier videre til andre velfungerende boligområder,” siger Peter Skaarup  til forslaget.

<h3>Integration</h3>
I stedet for nedbrydning af store boligområder synes begge partier, at der i langt højere grad skal arbejdes med den fejlslagne inte­grationspolitik.
“Vi vil hellere fokusere på kampen imod parallel­samfundene – sørge for, at tilstrømningen af svært integrerbare mennesker stoppes,” siger Peter Skaa­rup og understreger, at DF er enige med regeringen i mange af de 22 konkrete forslag i regeringens udspil.
“Vi ser gerne et totalt stop for yderligere ikke­-vestlig indvandring til Danmark og flere hjemsendelser af dem, der allerede er kommet hertil, og som lever af kriminalitet og/eller af offentlig forsørgelse. Og de bor som oftest i ghettoerne. Det må alt andet lige være den bedste medicin imod parallelsamfundene i de boligområder,” siger Peter Skaarup.
Mette Frederiksen fremhæver også nødvendigheden af, at samfundet skal spille en stærkere rolle i forhold til integrationsindsatsen.
“Nogle få lejere har alt for længe været alene om at skulle løse integrationsopgaven. Det er ikke kun en opgave for lejerne. Det er en fælles opgave,” siger hun og fremhæver endnu engang det uretfærdige i, at regeringen vil stoppe med at støtte nybyggeri i den almene boligsektor.
<h3>Noget skal gøres</h3>
Begge partier er tilhængere af, at der vedtages en plan.
“Vi er positive, i forhold til at der skal vedtages en pakke, der sikrer bedre forhold i de mest udsatte boligområder. Der er afgjort delelementer i regeringens forslåede pakke, vi kan stemme for,” siger Social­demokratiets formand, Mette Frederiksen.
“I Dansk Folkeparti glæder vi os på lange stræk over regeringens ghettoudspil – dét med titlen: “Et Danmark uden parallelsamfund”. Der er rigtig mange gode takter i udspillet, og vi møder selvklart op til de forhandlinger, der allerede er i fuld gang. Men der er også et par knaster i,” siger politisk ordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.

<h3 class="fact-box-title">40-PROCENTREGEL</h3>
Regeringen foreslår i sit udspil “Ét Danmark uden parallelsamfund”, at udsatte boligområder, der har stået på den såkaldte ghettoliste i de seneste fire år, inden for 6 måneder skal indsende en udviklingsplan, som viser en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent inden 2030. Det kan for eksempel ske ved nybyggeri af private boliger og omdannelse af almene familieboliger til ældreboliger. Udspillet omfatter aktuelt 16 udsatte boligområder.

udsatte boligområder, ghetto, boligpolitik, almene boliger, Bo Godt 